Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Eric Palm: Vi skal have titlen hjem til Aarhus

Bakken Bears annoncerede få dage inden jul, at de havde tilknyttet en ekstra amerikaner til truppen. Valget faldt på den rutinerede combo guard Eric Palm, der er kommet til klubben fra et kort ophold hos Bashkimi i Kosovo.

Palm måtte dog vente lidt med sin debut for Bakken Bears, da hans spillerlicens skulle sendes fra hans tidligere klub i Kosovo til Aarhus. Bashkimi mente dog, at de havde ejerskabet af spilleren, hvorfor sagen skulle igennem FIBA, der med generalsekretær Patrick Baumann i spidsen udtalte:

“Eric Palm var i sin fulde ret til at tegne kontrakt med Bakken Bears som følge af Kosovoklubbens kontraktbrud,” lyder det ifølge Bakken Bears’ facebook-side.

Eric Palm glæder sig derfor ikke overraskende meget over beslutningen fra FIBA.

“Det er en velsignelse endeligt at få det grønne lys fra FIBA om at få spillertilladelsen færdiggjort. Jeg har haft en super tid med at træne og heppe på mine holdkammerater fra sidelinjen, men det kommer til at føles meget bedre, når jeg kan gå i krig med dem på banen,” udtaler Palm til Fullcourt.dk.

Bjørnene fra Aarhus har haft et ledigt US-spot, siden klubben sendte Dwayne Benjamin hjem den 10. november. Klubben har desuden døjet med flere skader, hvor profiler som Adama Darboe, Michel Diouf og Morten Sahlertz har siddet store dele af sæsonen på sidelinjen. Det er hårdt for en klub, der udover den hjemlige liga også har spillet et hav af europæiske kampe i denne sæson.

Derfor har det været ganske tiltrængt at få Eric Palm med så hurtigt som muligt, og spilleren selv håber også, at han har noget at tilføje holdet.

“Vi har på det seneste været nede med flere skader, så jeg tror, at jeg vil komme ind med min erfaring og at hjælpe til på guard-positionerne. At jeg bare er klar, kan også give de andre fyre nogle pauser, mens jeg også kan sprede gulvet med mine skud, når jeg er på banen. At holde vores spillere friske er nøglen, og når vi får det til at køre, så tror jeg, at der kommer til at ske store ting for dette hold,” fortæller Palm.

Han får muligheden for at få debut på lørdag, når Bakken Bears skal en tur til Gentofte, hvor de møder SISU Men.

“Jeg ønsker bare at komme ind i holdets rytme her i min første kamp. Vi har en masse kampe i januar og februar, så min målsætning er, at jeg skal have øget min selvtillid og hjælpe holdet, hvor der end er brug for det.”

Bakken Bears har i de seneste to sæsoner tabt finalen om det danske mesterskab til Horsens IC. Samme klub slog dem ud af denne sæsons pokalturnering, så fokus er at vinde det danske mesterskab tilbage til Aarhus.

“Lige nu har vi øjnene på at bringe det danske mesterskab hjem til Aarhus. Det bliver ikke nogen nem opgave, men vi har talentet til at gøre det muligt, hvis vi alle kan holde os raske og skadesfri.”

Bakken Bears mangler udover Basketligaen at spille tre kampe i Basketball Champions League. Første opgave er på onsdag, hvor de møder tyske Fraport Skyliners, der er den eneste klub, som aarhusianerne har slået i dette gruppespil. Det bliver ligeledes Eric Palms første optræden i turneringen, og han håber på, at de kan drille de resterende modstandere.

“I Champions League ønsker vi fortsat at konkurrere på et højt niveau. Vi har talentet til at vinde nogle kampe, vi skal bare blive mere konsekvente og selvsikre,” slutter Palm af interviewet med Fullcourt.dk.

Læs også:
Bakken Bears skal ikke frygte samme skæbne som SK Aarhus
Player of the Month – DeVaughn Akoon-Purcell

Foto: BasketballCL.com

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.