Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

EBAA vandt Pro-B rækkens topkamp

EBAA og BMS Herlev Wolfpack mødtes lørdag eftermiddag i den direkte duel om Pro B’s førsteplads.

Det var to selvtillidsfyldte hold, der lørdag stod over for hinanden i Herlevhallen, da BMS Herlev Wolfpack tog imod EBAA. Wolfpack havde vundet to ud af deres seneste tre kampe, mens EBAA havde vundet de seneste to kampe.

Der var fuld valuta for pengene, da tilskuerne var vidne til en intens kamp, som EBAA kunne trække sig sejrrigt ud af. Oprykkerholdet kunne således rejse hjem til Aarhus med en sejr på 99-86.

Oliver Strøh åbnede målscoringen for Wolfpack, men med et 9-0 run til EBAA ved blandt andet to treere skabte gæsterne et lille hul. Wolfpack fik dog indhentet lidt af føringen, som lød på 19-24 efter første periode.

Aarhusianerne var dog kommet til Herlev for at vise, hvad de kunne. Jacob Meller Nielsen, der er en del af ungdomsarbejdet i Bakken Bears, scorede i starten af anden periode seks hurtige point, og et 12-2 run var med til at give EBAA en solid føring.

Wolfpack fik dog igen gang i scoringerne, der faldt fra blandt andet Jesper Sandager og Oliver Strøh, men to treere fra Marius Sørensen var en våd klud i hovedet på hjemmeholdet.

Føringen til gæsterne var med 30 sekunder tilbage af anden periode på hele 20 point, men to hurtige scoringer reducerede forspringet til 16 point. Stillingen ved pausen var 41-57.

Modsvaret rakte ikke
Hjemmeholdet kom ud efter pausen med fornyet energi. De var gode til at fordele pointene mellem mange spillere, hvilket gav problemer i forsvaret for EBAA.

Gæsterne var dog ikke klar på at opgive muligheden for at få førstepladsen alene i Pro-B. David Kristensen, der har dobbeltlicens for både EBAA og Bakken Bears, sørgede for, med to hurtige scoringer, at føringen igen var på 16 point.

De to amerikanere for hjemmeholdet, Deionte Simmons og Auston Waddoups, ville dog også være med, og inden tredje periode var omme var forspringet reduceret til ti point inden sidste periode.

Her skiftedes holdene til at score. Det betød, at hver gang Wolfpack kunne håbe på, at de var ved at indhente EBAA, så svarede gæsterne igen. Wolfpack kom aldrig for alvor tæt på EBAA, der vandt med cifrene 99-86.

Topscorer i kampen blev hjemmeholdets Oliver Strøh med 26 point, der skød imponerende 13/20 (65%) fra toeren. Næstmest scorende var Austin Waddoups med 20 point, mens David Kristensen udmærkede sig med en double-double med 17 point og 11 rebounds. En bedrift Frederik Filsoof var et enkelt point fra at opnå (9p/11r).

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.