Det vakte opsigt, da to af Basketligaens rutinerede dommere, Morten Thomsen og Thorbjørn Milling, i sidste uge valgte at trække stikket fra dommergerningen. Normalt ville det ikke vække opmærksomhed, hvis en dommer vælger at stoppe, men når to af de dommere, der har været med i længere tid, stopper og endda lige før slutspillet, så ligger der oftest en længere forklaring bag.
Vi kontaktede den ene af dommerne, Thorbjørn Milling, der har indvilliget i at fortælle dommernes side af historien, da han føler, at der mangler en ordentlig afklaring af et forløb, der har været længe undervejs. Et forløb hvor dommernes tålmodighed for alvor har været sat på prøve af Basketligaen, og som i yderste konsekvens kan få langt større eftervirkninger for de kommende basketligasæsoner.
“Jeg har valgt at udtale mig omkring emnet, fordi jeg synes, det er vigtigt, at den rigtige årsag kommer ud, så alle folk ved, at det her ikke bare handler om to gamle/sure/trætte dommere, men at det er et udtryk for en dommergruppe, som er træt af at blive negligeret af deres arbejdsgiver. Jeg frygter, at hvis der ikke er nogen, som gør noget og bare kigger på og lader stå til, så kunne det her godt være starten på en nedadgående spiral.”
“Jeg elsker basketball, jeg elsker vores sport, og jeg vil ikke være vidne til, at produktet falder fra hinanden, uden at jeg i det mindste kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne. De udtalelser, jeg kommer med, er mine egne, men jeg mener ikke, det er urimeligt at sige, at store dele af dommergruppen i Basketligaen helt eller delvist deler mine synspunkter.”
Ændringer kom uden forvarsel
Den 16. juli, 2018 modtager alle basketligadommere en mail fra dommeradministrationen omkring ændringer for sæsonen. I denne mail bliver dommerne informeret om, at ligaen generelt er tilfredse med deres præstationer i forrige sæson, men at de, af en række forskellige årsager – primært økonomi – ser sig nødsaget til at ændre formatet for ligaen med Pro A og Pro B. Dommerne og Basketligaen havde i forvejen en treårig aftale, der resterede et år af, som ligaen ville se bort fra.
Dette har en række konsekvenser for dommerne. Blandt andet nedjusteres honorarene kraftigt i Pro B og ’krydskampe’ (kampe hvor et Pro A-hold møder et Pro B-hold, red.). Honoraret fastholdes i alle Pro A-kampe samt alle slutspilskampe. Udover ændringen i honoraret fjernes også det vigtige udviklings- og evalueringsværktøj, HUDL, samt en række andre elementer. Denne mail reagerer dommergruppen på med det samme, da det vækker stor forundring, at ligaen har lavet en aftale med dommerne, uden at nogen som helst fra dommergruppen har været involveret. Samtidig er der stor utilfredshed hos dommergruppen over de varslede ændringer.
Et af dommergruppens kritikpunkter i de ændrede vilkår var, at Basketligaen ikke ville anse Pro B-klubberne som ligaklubber. Netop det var hovedargumentet for, hvorfor ligaen foreslog, at alle Pro B- og krydskampe skulle honoreres med almindeligt dommerhonorar svarende til samme niveau, som gives i almindelige forbundskampe, det vil sige lige fra U17-rækken til første division. Det var i direkte strid med ligaens tidligere udmeldinger omkring Pro B, mente dommergruppen. Pro B-holdene skulle anses som værende en del af Basketligaen, hvilket blev understøttet af det faktum, at de omtalte sig selv om ligaklubber, og at de figurerede på Basketligaens hjemmeside.
“Da der blev ikke tilført nogle ekstra midler i forhold til deres udkast, tilbød vi selv at fordele de midler, der var, ligeligt til alle dommere i alle ligakampe, fordi det sportsligt giver mest mening. I starten af august meddelte ligaen så, at de ønskede at formalisere den “nye aftale”. For at gøre det helt klart indgik vi derfor den aftale, der er i dag, hvor det fremgår, at vi ikke har yderligere forpligtelser udover at dømme kampen til det fastsatte honorar. Der var mange andre forpligtelser i den sidste aftale.”
“Honoraret i den nye aftale er 740 kroner til hver dommer, som der betales skat af. Ligaen har altså sat vores honorar ned. Nogle er gået fra 1.215 kroner til 740 kroner, hvilket er en markant ændring. Derudover er den aftalte struktur annulleret, mens både udviklingspengene og tøjpakken er afskaffet. De har også fjernet HUDL (programmet, som kampene efterfølgende blev lagt ind i, red.), som efter min vurdering har været det bedste udviklingsværktøj i dommergruppen nogensinde.”
“Vi ville gerne være en del af en fælles løsning og bidrage med forslag og alternativer i en presset økonomi, men det ønskede ligaen ikke. Ligaen ønskede at fastlægge løsningen selv uden dommernes input eller holdninger. Det er altså en helt grundlæggende udfordring, at ligaen vælger at se dommerne som et ’nødvendigt onde’, der skal finansieres af fælleskassen, der kommer fra klubbernes turneringsgebyr. Derfor påpeger ligaen igen og igen, at dommerne koster over 60% af ligaens budget, men det er ikke sandt. Vi koster over 60% af fællesbudgettet, men det budget er jo kun bestemt ud fra, hvad klubberne vil spytte i fælleskassen og er ikke nødvendigvis retvisende for den reelle økonomiske situation i klubberne.”
“Dette understøttes i øvrigt også af, at flere af klubberne, efter min vurdering, bruger det samme antal og i nogle tilfælde flere penge end i sidste sæson. Jeg kender ikke klubbernes budgetter, men det er min vurdering, af antallet af udlændinge, trænere og andre aktiver som minimum er på samme niveau som tidligere, så alt andet end lige, vil jeg antage, at midlerne er de samme. Hvis klubberne mener noget andet, står det dem jo frit at fremlægge budgetterne for at skabe gennemskuelighed og klarhed, men det har de ikke ønsket, når vi har forespurgt på dette. Meldingen har nærmere været, at ’det kom ikke os ved’, og den betragtning er jeg som udgangspunkt helt enig i, men det begyndte at komme os ved, da de besluttede, at det var os, som skulle betale gildet.”
“Klubberne bestemmer selv, hvor meget de betaler til fælleskassen. Antallet af ansættelser, og andre aktiver i klubberne, ser ud til at vokse, hvilket understøtter, at ligaen som helhed går fremad. Det er vi rigtig glade for, men det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale for det. Ligeledes skal man også tage in mente, at det i år ønskes, at der afvikles flere kampe end sidste sæson, og det er klart, at flere kampe også koster flere penge. Det er min opfattelse, at ligaen generelt anskuer budgettet som et fast beløb og ikke nødvendigvis anskuer prisen per kamp, som jo egentligt er den udgift, de reelt bør kigge på, da flere kampe, alt andet end lige, vil betyde flere udgifter, men samtidig også flere indtægter!”
Dommerne mangler anerkendelse
Striden mellem forbundet og dommergruppen er ikke eskaleret endnu, men med de første to dommere, der har valgt at stoppe, kan det være startskuddet til en problem, vi kun har set toppen af. Dommerne har ikke den højeste stjerne i dansk basket, men de er lige så nødvendige som klubber og spillere for at kampene i Basketligaen kan afvikles.
Det er dog ikke nok, at der “bare” er dommere. Samarbejdet både på og uden for banen er afgørende for en god sportslig afvikling. Uden de to dommere, der netop er stoppet, er dommergruppen nede på 14 dommere. Milling mener, at antallet af dommere, og dermed også talentmassen, er relativ lav, og det tager mange år at lave en god dommer. Så når gode dommere stopper, kan man ikke bare holde et kursus og lave flere.
“Forbundet og ligaen skal i højere grad se dommerne som en del af det samlede produkt. Derudover mener jeg, at den struktur, der er nu, med Dommerudvalget (DU), og separate dommeransvarlige i Basketligaen og Dameligaen, er udfordrende. Reelt er det dommerudvalget, der har ansvaret for den samlede dommerstruktur og udvikling, men de er ikke udførende. De to ligaer er udførende, men har ikke midlerne eller kompetencen til at gøre noget.”
“Ydermere bidrager det ikke positivt til situationen, at der, efter min opfattelse, har foregået en lille ’krig’ mellem dommerudvalget og dommer-administratorerne de seneste år. Det er klart, at når den organisatoriske struktur ikke just fordrer til et samarbejde på tværs, fordi roller og mandat er uklare, så bliver situationen ikke bedre af, at luften mellem parterne er kold. Det skal dog siges, at det er mit indtryk, at der er sket forbedringer på dette punkt i indeværende sæson, men det er stadig ikke godt nok.”
Der er specielt ét sted, Thorbjørn Milling mener, der mangler indsigt, og det er i klubberne. Ikke i forhold til at forstå dommernes arbejde, hvor han generelt på banen oplever en gensidig respekt, men at klubberne får en fornemmelse for hele rumlen omkring dommerne. For trænere og spillere både har og forventer et højt niveau i ligaen, men det kræver de nødvendige ressourcer.
“Klubberne og ligaen skal forstå, at når dommerområdet negligeres, så falder det sportslige niveau først i den enkelte kamp og derefter i alle kampene. Dommernes niveau er et produkt af mange ting herunder udvikling og motivation. Når der over længere tid udelukkende sker forringelser, bliver dommerne mindre og mindre motiverede. Det ender ikke blot med ringere enkeltkampe, men i værste fald også at nogen stopper.”
“Det her handler ikke kun om aflønning. Bevares, jeg er selvfølgelig frustreret over at få 30-40 % mindre, og samtidig forventes det, at jeg yder det samme som før i kampene, men i bund og grund ville jeg sagtens kunne forstå og acceptere en lønnedgang for ’the greater good’ for at hjælpe ligaen i en svær tid. Men når jeg samtidig ser på, at vi (dommerne, red.) er de eneste, som er blevet beskåret, og dermed de eneste som bidrager til den pressede økonomi, samtidig med at klubberne ansætter professionelle udlændinge og trænere, så er det frustrerende at være vidne til.”
Sådan bør forretning ikke køres
Midt i alt det der, for nogen, kan virke som sur galde, stopper Thorbjørn Milling op i sine overvejelser omkring hele polemikken omkring hans valg om at stoppe. For han har fulgt med på de sociale medier, hvor tilskuere fra forskellige klubber netop har stillet spørgsmålet: “Hvorfor stopper de??”.
Der er kommet forskellige bud, blandt andet om tilskuernes til tider spydige og lidt hårde kommentarer har haft indflydelse på beslutningen, men det afviser Milling på det kraftigste, inden han vender tilbage til sagens kerne.
“Tilskuernes tilråb betyder intet. Vi motiveres af fyldte haller og ivrige tilskuere! Det er en del af sporten, og det kan i værste fald give et grin på læben, når der bliver råbt noget skørt, og i bedste fald er det med til at gøre os mere fokuserede på at få det rigtige kald, også selvom tilskuerne ikke altid er enige med os i, hvad der er rigtigt, haha. Vi er en lille sport, og vi er intet uden tilskuerne, så jeg så gerne, at der kom endnu flere i hallerne, også selvom det betyder endnu flere tilråb. Det tager jeg gerne med.”
“Det er udelukkende en sag internt mellem dommerne og ligaen. Det er svært ikke at blive frustreret, for når vi så har gjort opmærksom på det problem her og givet udtryk for vores frustration, er vi blevet mødt af en holdning, som siger ’hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så kan du bare fise af – vi finder bare en anden’, og så falder motivationen altså drastisk.”
“Det jo helt basal viden, at når man snakker medarbejdernes motivation og behov, er sikkerhed, ressourcer, tilhørsforhold, påskønnelse og anerkendelse altafgørende parametre, og det er altså de parametre, som ligaen er inde og pille ved.”
Til daglig er han selv i en lederstilling i en stor, international virksomhed, så han ved udmærket godt, hvad medarbejdernes forhold og motivation betyder. Hvis ikke forholdene er ordentlige, så dræbes motivationen langsomt hos medarbejderne.
“Typisk er det sådan, at medarbejderne godt er klar over, om tingene går godt eller skidt. Men ligesom at ledelsen forventer, at medarbejderne er loyale og troværdige, så gælder det også den anden vej. Hvis der er krise, og ledelsen beslutter, at medarbejderne skal justeres i løn, uden at de selv går forrest, så bliver den balance skæv.”
Worst case scenario
Der er ingen tvivl om, at det er uholdbar situation, som ligaen og dommerne står i. På den ene side står en part i form af ligaen, der ikke er interesseret i at ofre flere ressourcer, mens der på den anden fløj står en gruppe af dommere, der naturligvis ikke er interesserede i at arbejde under forringede vilkår, mens kravene fortsat stiger sæson efter sæson i takt med, at niveauet i Basketligaen stiger. I sidste ende kan ligaen risikere at stå uden dommere og vil få svært ved at afvikle næste sæson. Det værste scenarie ville dog være, hvis flere dommere valgte at gå samme vej få dage før slutspillet starter.
“Dommerne er en del af helheden. Der er mange små elementer, der tilsammen udgør dette. Det er afgørende for dommerne at have vilkår til at kunne løse den sportslige opgave godt. Der er flere elementer i den samlede pakke: Struktur og løbende udvikling, praktiske muligheder for at løse opgaven mellem kampene og i selve kampen, og så selvfølgelig løn. Elementerne kan ikke stå alene.”
“Strukturen og udviklingen er udfordret. Vi forlanger ikke guld og grønne skove, men vi forventer, at der skabes nogle praktiske rammer, som kan give et professionelt produkt, og hvor vi kan fortsætte med at løfte niveauet sammen med klubberne. Den lønnedgang, vi har taget i år, er ca. 1.000 kr. per kamp per dommercrew, altså ikke per dommer. Det vil sige, at hver klub skulle betale 1.000 kroner mere per hjemmekamp. Det er altså, efter min vurdering, et overskueligt beløb, som ville kunne finansieres på mange tænkelige måder.”
“Forstå mig ret. Jeg vil også gerne have Pro B-klubberne med, så vi får flere hold og flere kampe, men jeg synes ikke, det er rimeligt, at det er dommerne, som skal betale for det. Det må klubberne selv finansiere. Så lover jeg til gengæld, at vi nok skal dømme dem.”
Oven på en rodet sag er der en ting mere, der er vigtig for Thorbjørn Milling. Hans opsang skal ikke ses som en sviner, da han ingen interesse har i at brænde nogen broer eller smække med nogen døre, men det er nødvendigt at tage en relevant problemstilling op, der giver uro på linjen, og som i sidste ende også kan få konsekvenser for dem på banen.
“Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke ønsker at skabe mere splid, krig eller negativ kommunikation, tværtimod. Ovenstående er et råb om hjælp. Jeg håber, at jeg igennem mine udtalelser kan sætte noget perspektiv på tingene og forhåbentligt give folk en indsigt i, hvad det egentligt handler om.”
“Slutteligt vil jeg sige, at jeg har et godt personligt forhold til langt de fleste personer i Basketball-Danmark, og sådan ønsker jeg også, det skal fortsætte. Mine udtalelser er derfor ikke et forsøg på at hænge nogen ud eller udstille personer negativt i det offentlige rum. Jeg vil bare vores fælles sport det absolut bedste!”
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Basketligaen, men de har ikke ønsket at udtale sig.
