Vedran Borovcanin er klar til at tørne ud i tre sæsoner mere for Horsens IC, hvor han er faldet utroligt godt til. Både på, og uden for banen.
Den sympatiske spiller har haft nogle fantastiske sæsoner med de gule fra Horsens de seneste tre år, og dette kommer i følge ham af at han føler sig utrolig godt tilpas i Horsens.
”Årsagen til at jeg bliver er ret enkel, jeg føler mig hjemme, og alle vilkår som jeg aftalte med klubben har de overholdt fuldt ud. Plus så har tilskuerne taget så godt i mod mig, at min beslutning var nem at tage,” fortæller han til Fullcourt og fortsætter.
”Jeg synes jeg har opbygget et godt forhold til tilskuerne, som jeg må indrømme, år for år kun vokser. Jeg er desuden hele tiden blandt folk, som er klar til at hjælpe hvis der er brug for det. Byen Horsens er også en flot by, og lige efter min smag. Stille, men med masser af muligheder, så man aldrig keder sig.”
Borovcanin har tidligere været ude og fortælle at han godt kunne tænke sig at prøve sig selv af andre steder i Europa. Men dette har altså ændret sig. For selvom Horsens IC ikke er en europæiske storby, så er det hans centrum i øjeblikket.
”For mig er Horsens i øjeblikket Europas centrum,” understreger han.
Med det sagt, så kunne det tyde på at en kæreste/kone, også kunne holde på Borovcanin fast i Danmark, hvilket han ikke er helt afvisende for.
”Når det drejer sig om dette emne, er det klogere jeg ikke kommenterer,” siger Borovcanin med et kæmpe smil på læben og fortsætter, ”Man ved aldrig. Men under alle omstændigheder, så hvorfor ikke. Jeg kan ikke benægte mig en fremtid i Danmark,” indrømmer Borovcanin.

Vedran Borovcanin har haft masser af succes med Horsens IC de seneste tre sæsoner – Foto: Boba Keseric
Borovcanin bedre og bedre for hver sæson
Den 31-årige forward er de seneste tre sæsoner blevet bedre og bedre, og spiller i øjeblikket sin bedste sæson i Basketligaen med sine 15.4 point, 7.4 rebounds og 3.1 assists pr. kamp. Og han regner med at han kan fortsætte på samme niveau til næste år også.
”De driller mig med at jeg er som vin. Men under alle omstændigheder er jeg også klar til at levere på samme niveau til næste sæson også. Mit motiv og ønske om at blive bedre forsvinder aldrig.”
Sammen med Horsens IC har Borovcanin vundet DM-finalen en enkelt gang, 1 DM-bronzemedalje, 1 guldmedalje i pokalturneringen og 1 sølvmedaljer i pokalturneringen, de seneste tre sæsoner. Og han håber på at det er nogle resultater der kan gentage sig både i år, men også de næste tre år.
”Jeg synes at vi har haft nogle gode resultater de sidste 3 år, og jeg vil gøre alt for at vi kan få endnu bedre resultater de kommende tre.”
Med det sagt, så håber Borovcanin også at klubben til næste sæson, vil tage skridtet og begynde det europæiske eventyr. Men først skal DM-finalen dog vindes.
”Det ville være ideelt både for os, for tilskuerne, og for klubben, hvis vi kunne komme ud og spille i en europæisk turnering til næste sæson. Men først skal vi vinde mesterskabet, og så kan vi starte et europæisk eventyr.” afslutter han med at fortælle.
Horsens IC spiller i øjeblikket DM-finaler mod Bakken Bears i en bedst ud af 7 serie. Stillingen er i øjeblikket 2-2, efter at Bakken Bears udlignede serien torsdag aften på hjemmebane, med en sejr på 80-76.
Næste kamp spilles mandag den 2. maj i Forum Horsens, med kampstart kl. 18.05. Kampen vises i øvrigt live på TV2 Sport.
Foto: Vildmedfoto.dk
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
