fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

BK Amager vinder i tæt affære efter Quackenbush-opvisning

Sejren er BK Amagers første i sæsonen, og den kommer på baggrund af et flot comeback i fjerde periode anført af Oscar Quackenbush.

BK Amager skulle lørdag eftermiddag jagte sæsonens første sejr uden holdets største profil Jonathan Klussmann, da man fik Værløse Blue Hawks på besøg. Gæsterne gik efter deres tredje sejr i træk, men dette lykkedes ikke, da hjemmeholdet fra Amager vandt kampen med 83-76 efter en exceptionel præstation fra Oscar Quackenbush.

Comeback

Første periode var på mange måder en lige affære, men mod slutningen af perioden lykkedes det for BK Amager at skabe sig et forspring, hvorfor hjemmeholdet vandt perioden med 27-19.

Quackenbush var den altoverskyggende grund til at Amager kunne gå ind til anden periode med et forspring på otte point, eftersom han havde leveret 13 point, 2 rebounds, 2 assists og 2 steals i perioden.

Efter at have lykkedes med at lukke ned for Quackenbush, kom Blue Hawks bedre med i anden periode. Det lykkedes dog ikke Værløse-mandskabet at komme foran, da Quackenbush mod slutningen af perioden stemplede ind og atter viste sine scoringskvaliteter, der blev kronet med en 3-pointsbuzzerbeater til stillingen 47-36.

Værløse kom som forvandlede ud til anden halvleg og lagde fra første fløjt et utrolig højt pres, der tydeligt stressede Amager-spillerne. Det høje pres var da også en medvirkende faktor til, at Blue Hawks kunne bringe sig i front halvvejs igennem tredje periode efter et 22-10 run. Værløse slap ikke trykket herfra og vandt perioden med hele 28-12, hvorfor udeholdet kunne gå ind til sidste periode med stillingen 64-59 i deres favør.

Sidste periode af kampen var tydeligt en nervøs affære præget af mange personlige fejl hos begge hold. Dette betød også, at kampen blev utrolig tæt mod slutningen, hvor Amager fik udlignet til 74-74 med knap et minut tilbage af kampen, og et comeback lurede i horisonten.

Comebacket blev en realitet, da kampens spiller, Oscar Quackenbush, tog ansvar og blev fejlet på et 3-pointsforsøg, som han fik det fulde udbytte af og gjorde det til 77-74. Trods en turnover fra selvsamme Quackenbush, formåede udeholdets Koch Bar ikke at scorer på to efterfølgende straffekast, hvorfor Amagers Andreas Høier kunne udbygge føringen, der blev cementeret efter et steal af Amagers Gabriel Bennássar.

Brandvarm

 Selvom BK Amager på papiret var svækkede uden holdets største profil Jonathan Klussmann, fornemmede man aldrig, at Klussmann manglede, eftersom Oscar Quackenbush gik ind og tog taktstokken fra begyndelsen af kampen. Trods en scoringskrise i tredje periode endte den 21-årige guard med hele 34 point, 5 rebounds, 2 assists, 2 steals, 1 block og 6 ramte 3-pointsforsøg.

Hos udeholdet var der mere tale om en holdpræstation end en enkeltmandspræstation, men anfører Asbjørn Nerlov leverede også en fin kamp med 18 point og 8 rebounds.

BK Amager møder i næste kamp Copenhagen Basketball på udebane d. 3. november. Værløse Blue Hawks tager hjemme imod Team FOG Næstved d. 6. november.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Bears Academy satte onsdag navn på deres nye cheftræner, mens de også præsenterede to nye assistenttrænere.

Basketligaen

Adama Darboe er klar til sin fjerde sæson i Island, efter han har skrevet under med Armann Reykjavik.

Bakken Bears

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med tysk basket. Torsdag er han offentliggjort som ny spiller hos Ratiopharm Ulm/OrangeAcademy.

Basketligaen

Horsens IC har sikret sig signaturen på amerikansken Matt Balanc, der kommer til Horsens efter en stor college-sæson i USA.

Basketligaen

Randers Cimbria har skrevet under med amerikanske Ethan Porterfield, der kommer til Kronjylland efter en årrække på college hos Indiana University of Pennsylvania.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har præsenteret 21-årige Marvin Brumfield, der senest spillede basketball på college i USA.

Basketligaen

Team FOG Næstved har forlænget aftalen med Jagan Mosely, der dermed går ind til sin tredje sæson i klubben.

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.