Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Aalborg Vikings

Benjamin Garde fortsætter hos Vikings, Søren Hansen ny anfører

Aalborg Vikings kommer også i denne sæson til at have fornøjelsen af forsvarsesset Benjamin Garde Sørensen, der har spillet for Vikingerne i rigtig mange år.

Benjamin Sørensen bevægede sig gennem sidste sæson væk fra pladsen som rollespiller og nærmere rollen som nøglespiller, som Vikings sportchef Mads Olesen forklarer:

”Benjamin er ikke den spiller, som tilskuerne nævner først, når de ser på holdets profiler, men analyserer man kampene nøje, er han en af de spillere, som meget nøje træder frem, simpelthen fordi holdet vinder de minutter, han spiller. Det handler om hans hårde arbejde i forsvaret og hans uselviske angrebsspil, der fungerer rigtigt godt med holdkammeraterne”.

Ny anfører hos Vikingerne

Udover at have fået Benjamin Sørensen på plads har Vikingerne rent faktisk også valgt at skifte anfører. Sidste år var det Rune Lauridsen der havde æren af dette, og i år bliver det den 29-årlige Søren Hansen, som bliver holdets nye “leder”. Søren Hansen har spillet i Vikings siden 2009.

Søren har tidligere haft tjansen som anfører i sæsonen 2010-11, men de sidste to år har misset efterårssæsonen på grund af enten studier i udlandet eller arbejde. James Vear begrunder dette skift således:

”Søren er mit valg som anfører, fordi han er en veteran, som de øvrige spillere virkeligt respekterer. Samtidig kommer Rune som point guard til at få et meget stort ansvar i forhold til at dirigere holdet gennem et helt nyt system. Allerede da jeg så ham i foråret, vidste jeg, han ville få en meget stor rolle på holdet, og det er nødvendigt, at han spiller godt, hvis vi skal have succes”.

Søren Hansen tager da også med glæde det øgede ansvar på sine skuldre:

”Min rolle bliver først og fremmest at bidrage til udviklingen af en hold-identitet, som jeg tror på er afgørende for holdets fremtid. Det skal ske ved at gå forrest i forhold til forsvar, rebounding og struktureret holdspil, som er fundamenterne i den tilgang James har præsenteret.”

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.