fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Bears Academy tager sejren i tæt kamp mod theView Copenhagen

Foto: FN Sportsfoto

Der var lagt op til en yderst spændende kamp i Nørrebrohallen lørdag eftermiddag, da theView Copenhagen tog imod Bears Academy. Det stod hurtigt klart, at en sejr til hjemmeholdet var vigtig for dem ovenpå skrivebordsnederlaget til BK Amager. De var foruden deres kaptajn Frederic Filsoof, men kunne samtidig byde Boris Vukicevic velkommen tilbage. Han fik lørdag sin sæsondebut i Basketligaen.

Bears Academy vandt opgøret med 86-80.

Tændte fra start

Kampens første halvleg startede i højt tempo fra begge mandskaber.

Bears Academy var gennem halvlegen meget bevægelige i deres forsvar. Samtidig var de hurtige op ad banen i angrebet, selvom de stod overfor et aggressivt fuldbanepres. De fik svunget bolden hurtigt rundt, hvilket skabte gode chancer. I første periode manglede de dog meget momentum i deres afslutninger, hvorfor hjemmeholdet fik en 5-0 føring hurtigt inde i kampen – og senere i perioden opnåede to syv-points runs.

theView var tændte fra starten og var i deres angreb gode til at bevæge sig for at finde hullerne i forsvaret. De var ikke bange for at tage mand-mand duellerne, hvilket enten gav dem to point eller bragte dem på linjen. De udviste en høj selvtillid, og det var især deres evne til at få fat i de offensive rebounds, der gav dem en flot føring. De kunne gå fra første periode med stillingen 25-15.

Allerede i anden periode virkede det til, at rollerne havde ændret sig. Bears Academy var forsat hurtige og havde fået styr på deres afslutninger. De var især gode fra distancen, hvorfor de hurtigt kunne udligne stillingen til 27-27. Samtidig lavede theView nogle ærgerlige turnovers og fik ikke de gode afslutninger. Holdende kunne derfor gå til pause med stillingen 41-39 til københavnerne.

Vigtige runs til det sidste

I anden halvleg udviste hjemmeholdet igen de flotte angreb fra første periode. De var gode til at trække fejlene og rebounds. De havde til gengæld svært ved at opretholde fokus i forsvaret gennem tredje periode, hvor de virkede trætte. Dette gjorde det let for Academy at bryde igennem og tage de lette afslutninger, der enten tilføjede to point eller bragte dem på linjen. I løbet af tredje periode oplevede udeholdet også at lave et 7-0 run på københavnerne.

Hjemmeholdet fandt fokus og aggressivitet frem igen i forsvaret gennem fjerde periode, og gav udeholdet kamp til stregen. En difference i scoringsprocenten til slut medførte et 6-0 run til udeholdet, som blev afgørende for kampens afslutning.

Det var en gennemgående spændende kamp med flere lead changes og runs til begge hold. Dette gjorde også kampen til en tæt affære, som Bears Academy vandt 86-80.

Kampens topscorer blev Mads Bro fra Bears Academy, der endte med 27 point. Han skød 5 for 8 fra distancen , hvilket også var flest treere af en enkelt spiller i kampen. For hjemmeholdet endte Andy Ramirez med 18 point, 5 rebounds, 2 assist og 3 steals.

Denne sejr til Bears Academy medfører, at de med ti point forsat kan positionere sig som nummer seks i ligaen.

Næste gang de to hold skal i aktion er for theView Copenhagen allerede mandag d. 17. januar mod Bears Academy´s storebror og de forsvarende mestre Bakken Bears, der nu tager turen over til Nørrebrohallen.

Bears Academy tager imod BMS Herlev i Vejlby-Risskov Hallen den 28. januar.

Annonce
Annonce

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Devon Thomas har skrevet under med finske Lahti Basketball.

Basketligaen

22-årige Leonardo Carlino har skrevet under på en kontrakt med Horsens IC.

Nyhedsoversigt

Basketballmediet Eurobasket.com har sat spotlight på Basketligaen og uddelt deres årlige sæsonpriser.

Basketligaen

Derrick Woods har skrevet under på en kontrakt med Venados de Mazatlan.

Basketligaen

Hør en hudløst ærlig Aladdin Barakeh fortælle sin historie i denne episode, hvor han kommer ind på den skade, der satte en stopper for...

Bakken Bears

Anders Sommer vandt torsdag aften sit første mesterskab som manden i spidsen for Bakken Bears. Hør fra mestertræneren her.

Bakken Bears

Årets Finals Most Valuable Player var en glad mand, da vi mødte ham, efter Bakken Bears sweepede Svendborg Rabbits med 4-0 i årets finaleserie...

Bakken Bears

Vi fangede Michel Diouf til et interview, efter Bakken Bears torsdag hentede klubbens 20. danske ligatitel, og den tårnhøje senegaleser kunne fortælle, at en...