Det er i den grad en højtflyvende amerikaner, Bakken Bears i dag har præsenteret. Han måler 196 centimeter, og hans highlight video afslører at han er svært glad for at score over ringhøjde.
Hvis man er lidt skarp på Basketligaen, vil man måske bemærke at Bakken Bears allerede har tre amerikanere i truppen (Trey Davis, Dwayne Benjamin og Keane Thomann). Men den nyankomne amerikaner, får snart et pas fra Trinidad, hvor hans far stammer fra.
Hovedpersonen er den 23 åriger DeVaughn Akoon-Purcell, som ligesom næsten størstedelen af amerikanerne i Basketligaen i den kommende sæson, kommer direkte fra college. Fra holdet Illinois State fra NCAA1. Her snittede han imponerende 14,2 point og 5,1 rebounds i sidste sæson. Lidt af en præstation, i den bedste college række i USA. Han var derfor også, naturligvis, sit holds bedste spiller, og netop de lederegenskaber, er kvalitet man godt kan bruge i Bakken Bears.
Han fortæller i pressemeddelelsen fra Bakken Bears:
”Jeg vil gerne takke Bakken Bears for at give mig muligheden for at være en del af deres traditionsrige program. Jeg ser frem til at modnes som basketballspiller og til at give holdet alt hvad jeg har, når jeg træder på banen.”
Bakken Bears-holdet er dermed på plads, og man har en trup på 15 mand. Fem af spillerne er ungdomsspillere, så holdet tæller altså 10 stærke spillere, der kan indgå i den faste rotation i Basketligaen og i Europe Cup.
På guard-pladserne har man amerikanske pointguard Trey Davis, gengangeren Thomas Lærke, og nyankomne Adama Darboe. På forward pladserne har man gengangerne Morten Sahlertz og Nicolai Iversen, sammen med de to nye amerikanere, den 23 årige og 201 centimeter høje Dwayne Benjaming, og altså Akoon-Purcell.
Under kurven har man tre gengangere i Michel Diouf, Chris Christoffersen og Keane Thomann.
Foto: Youtube Screenshot
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































