Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears brager forbi Stevnsgade mod semifinalen

Stevnsgade SuperMen stod ikke med en chance da de blev parret med Bakken Bears i kvartfinalen. Bjørnene fra Aarhus bragede nemlig direkte igennem, og er nu klar til semifinalen.

Bakken Bears slog Stevnsgade SuperMen sikkert med over 50 point i deres to første møder i kvartfinalen. Her til aften blev det ikke til et endnu en 50-pointssejr , men alligevel sejrede bjørnene sikkert endnu engang med 91-64. Dermed blev der også sat en stor og fed streg under, hvor stor en forskel der er mellem top og bund i Basketligaen.

Begge mandskaber var i bedste opstilling, på trods af at der inden kampen var tvivl om Keane Thomann ville spille med, efter at han vred om på anklen i opvarmningen til den første kamp. Thomann var med i truppen, men fik ikke spilleminutter, hvilket dog i sidste ende ikke ville have gjort nogen forskel på kampens udfald.

Bakken Bears lagde nemlig allerede fundament for sejren i første halvleg, som de vandt 50-20. I anden halvleg trak bjørnene så småt i håndbremsen, og her blev kampen da også mere lige. Kampen var dog reelt set allerede afsluttet ved halvleg, da Stevnsgade SuperMen ikke formåede at true hjemmeholdet nok til at kunne vende resultatet.

20 sæsoner i træk i semifinalen

Med sejren over Stevnsgade SuperMen i kvartfinalen, har Bakken Bears kvalificeret sig til semifinalen for 20. år i træk. Et godt og vel imponerende resultat.

Stevnsgade SuperMen’s sæson slutter dermed med nederlaget til Bakken Bears mandag aften, imens Bakken Bears altså nu skal op i mod Team FOG Næstved i semifinalen.

Første kamp mellem de to mandskaber er torsdag den 31. marts. Bakken Bears har i semifinaleserien hjemmebane, og starter dermed også hjemme mod Næstved på den benævnte dato.

Foto: Vildmedfoto.dk

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.