Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears bed fra sig i kamp to

Bakken Bears tog en vigtig sejr i kamp to i finaleserien på udebane mod Horsens IC. Kampen endte 76-94 og serien er nu helt lige 1-1.

Bakken Bears skulle her til aften forsøge at revanchere nederlaget fra mandag aften på hjemmebane, mens hjemmeholdet, Horsens IC, skulle forsøge at fastholde det gode spil fra første kamp, der gav dem hjemmebanefordelen i finaleserien.

Startopstillingerne til aftenens finale:

Horsens IC: Myles Mack, Lawrence Alexander, Gabriel Iffe Lundberg, Will Artino & Dan Trist

Bakken Bears: Mike Gesell, Thomas Lærke, Devaughn Akoon-Purcell, Michel Diouf & John Williamson

Kampen startede ud i et hæsblæsende tempo fra begge mandskabers side. Det var tydeligt, at Bakken Bears ville ud og løbe med hjemmeholdet, der dog stod godt imod det høje tempo. Stillingen efter 5 minutter var 11-10, og intensitet og kampens betydning var til at føle.

Som kampen gik fremad, faldt tempoet naturligt, og Horsens kunne se føringen være på deres side ved stillingen 24-17 efter første quarter. Horsens havde ligesom i kamp ét fået kampen til at forløbe på deres præmisser, hvilket tydeligt kunne ses på scoringstavlen.
Især Iffe Lundberg spillede fremragende med seks point samt et fremragende chasedown block på Thomas Lærke.

I andet quarter startede Bakken Bears med Chris Christoffersen, som kom ind og gjorde en kæmpe betydning forsvarsmæssigt og fik kontrolleret reboundspillet, så det var nu en kamp, der blev domineret af to gode forsvar.
Det så Bakken ud til at komme bedste ud af, og de kunne midt i andet quarter bringe sig foran 26-27.

HIC havde meget svært ved at få point på tavlen og fik ikke nær så gode skud som i starten af kampen. Horsens’ downperiode brugte Bakken på at udbygge en solid føring, og udeholdet bed for første gang i serien fra sig.

Første halvleg endte 33-41 efter en skidt periode af Horsens IC, der kun formåede at score 9 point i andet quarter.

Tredje quarter startede bedst ud for Bakken. De havde kontrol over reboundspillet især i den offensive ende.
Stillingen midt i tredje var 43-56 og senere 50-64, og Bakken virkede til at være i kæmpe overskud mod et lidt modløst HIC-mandskab, der ikke så ud til at kunne finde løsninger.

Efter en dog jævnbyrdig tredje quarter holdt Bakken Bears sig i front ved stillingen 58-71.

Horsens kom aggressivt ud med et fuldbanepres i fjerde periode og prøvede at stresse Bakken til nogle fejl.

Det fysiske spil var taget til og Horsens kom op på stillingen 69-76.

Bakken holdt dog hovedet koldt og spillede rutineret, og med et lille run var stillingen 69-82 med lige under 4 minutter tilbage af kampen.
Derefter havde Horsens ikke så meget mere at komme med, og Bakken kunne stille og roligt sejren hjem til stillingen 76-94, hvilket giver en stilling på 1-1 i serien.

Næste kamp spilles mandag i Vejlby Risskov-Hallen 18:15.

 

Foto: Ben Armolaitis, Fullcourt.dk

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.