2. Bakken Bears (2) vs. 3. Horsens IC (2)
Der er lagt op til et brag af en kamp. Men udelukkende hvis HIC kan modstå Bakkens høje tempo. I kamp 4 så vi Bakkens rigtige niveau, og deres aggressivitet, især offensivt kunne HIC ikke håndtere. Bakken Bears spillede meget smalt i kamp 4, og jeg forventer at se samme måde at spille på i kamp 5. De fem startere spillede rigtig mange minutter, og med Jakobsen, Parker, Iversen, Waithe og Christoffersen, har Bakken nok den bedste starting line-up i ligaen.
Horsens IC skuffede fælt i kamp 4, og lignede et hold der var trykket af muligheden for at komme i finalen samtidig med at 2501 tilskuere så på. Forventningspresset blev for stort, og holdet spillede ikke med den frihed og energi, som ellers har kendetegnet holdet i denne sæson. Taktisk havde HIC svært ved at komme gennem Bakkens zone, og det blev meget stillestående. Horsens skal penetrere zonen, og komme ind i hullerne, og på den måde komme i feltet. Fra feltet kan man enten få et dump til Keane Thomann og dermed et højprocentsskud, eller man kan få afleveret ud til et skud fra distancen EFTER zonen er kollapset. De hurtige skud uden en penetrering er ikke noget Horsens vinder på. En screeningen på bolden mod zone kunne være et godt våben.
Bakken Bears skal komme ud på samme måde som i kamp 4, og forsøge at blæse HIC omkuld. Tilføjelsen af Andreas Jakobsen har ændret en masse for Bakken i denne serie. Andreas var forskellen, og var rigtig god til at komme til kurven, noget der gjorde rigtig ondt på HIC.
Jeg synes det er utrolig fedt at vi skal se en afgørende kamp 5 i semifinalerne. At det så er den klassiske jyske opgør, er bare endnu mere fantastisk. Jeg ser frem til dette opgør, og håber vi får en intens og ikke mindst tæt kamp, der først bliver afgjort til allersidst.
Bakken Bears må dog være favoritter nu. Vi så et helt andet Bakkenhold i kamp 4, og hvis de kan finde samme niveau i mandagens kamp, tror jeg vi ser århusianerne i finalen nok engang. Jeg tror på at Bakken vinder kampen, da de har meget mere rutine i denne slags kampe, og det virker til at de har fundet formlen til at slå Horsens IC.
Bakken Bears +6
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































