En stor profil i Basketligaen er gået tabt, da Marquis Addison som ventet skifter fra Horsens IC. Han skifter til den israelske klub Maccabi Rehovot i den næstbedste israelske række.
Addison nåede to sæsoner i dansk basket, hvor det blev til to danske mesterskaber og en gang guld og en gang sølv i pokalturnering. Flotte meritter at tage med, hvor Addison har været en af de klare profiler på De Gules mandskab.
I Addisons første sæson i Basketligaen snittede han 16,4 point, 4,3 rebounds, 2,5 assists og 2,4 steals per kamp, mens hans skød flotte procenter. Sæsonen efter fortsatte han de gode takter, hvor det blev til et gennemsnit på 15,8 point, 4,8 rebounds, 2,7 assists og to steals per kamp.
Efter to sæsoner, hvor han har vundet, hvad der vindes kan i den hjemlige liga, var tiden til at prøve sig selv af i en ny klub. Her faldt valget på Maccabi Rehovot, der netop er rykket op i National League, som er den næstbedste række i Israel.
Addison udtaler selv, at han ser det som en stor mulig for at tage det næste skridt op i hans karriere.
Foto: Vildmedfoto.dk, Trine
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.









































































