F: Darko Jukic (Aabyhøj, Horsens IC, Bakken Bears).
Også på denne forward plads var valget mellem i hvert fald to af kandidaterne meget svær. Valget kunne godt være gået Nicolai Iversens vej med mesterskaber og ‘årets spiller’ titlen, men Darko Jukic endte med at få en plads på årtiets danske hold i Basketligaen.
Sæsonen i år er hans syvende i Basketligaen, og den tid har ført ham forbi tre klubber. Han startede årtiet og tiden i Basketligaen med to sæsoner for Aabyhøj, inden det blev til en personligt rigtig god sæson i Horsens. Han var med til at sikre holdet bronzemedaljen, blev kåret til årets spiller og var i top fem på point-, rebound og effektivitetslisten.
Efter udlandsophold i perioderne 2013-15 og 2016-17 vendte han både i 2015 og 2017 retur til dansk basket for at tørne ud for Bakken Bears. Tiden hos Bjørnene har indtil videre givet ham to mesterskaber og to pokaltitler.
De seks og en halv sæson i dette årti har ført et snit på 13,6 point, 5,6 rebound, 2,9 assist og en effektivitet på 15,5 med sig.
Boblere: Nicolai Iversen (Svendborg Rabbits, Bakken Bears), Frederik Rungby (Aabyhøj, Bakken Bears, Horsens IC, SISU), Hans Christian Suhr (Horsens IC).
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































