fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Aalborg Vikings

Aalborg Vikings ruster op med nye spillere og samarbejdspartner

Som meldt ud tidligere på ugen, ud har Aalborg Vikings i dag, fredag afholdt et pressemøde, hvor nordjyderne har præsenteret deres nye spillere for den kommende sæson, og en ny samarbejdspartner. Med dette træk er Aalborg vel nok ikke længere et hold der skal være bange for nedrykning i år. Aalborg Vikings - Mikkel Thomasen Pressemeddelelse: Aalborg Vikings har i dag, fredag, på et pressemøde på Grilleriet i Nørresundby præsenteret den 202 centimeter høje amerikanske spiller Hillary Haley som forstærkning til Basketligatruppen. Også Niels Koch Andreasen, der tidligere har spillet i klubben, forstærker holdet i anden halvdel af sæsonen.

Aftalen med Hillary Haley kom i stand fredag 10. januar, som er den sidste dag man ifølge reglerne kan tilføje spillere i Basketligaen. Klubben valgte at handle, da det stod klart at den danske power forward Søren Sørensen ikke vil blive spilleklar i denne sæson på grund af en knæskade, der har generet ham siden han trænede med landsholdet i sommer.

Haley er en type, der kan spille flere positioner. Han er høj og stærk nok til at spille med de store som power forward, men har også et godt skud, der giver ham gode muligheder for at spille shooting guard og small forward.

Haley er fra Washington DC, og har spillet professionel basket sammen med Vikings’ og Basketligaens topscorer Joey Haywood i Halifax Rainmen i Canada.

Vikings cheftræner James Vear har set Haley spille flere gange, og der var ingen tvivl om at amerikaneren, blandt flere kandidater til forstærkningen, var førsteprioritet:

– Jeg har set Hillary spille flere gange sammen med Joey, da jeg var træner i Canada, og han adskilte sig virkeligt fra mængden. Han kommer til at bringe nogle atletiske evner til holdet, og det er noget, vi har manglet lidt. Han kommer til at passe godt ind i vores system og bliver helt sikkert et hit hos vores fans, og jeg er glad for at vi med hårdt arbejde udenfor linjerne lige nåede at få ham med inden deadlinen.

Læs også: Craig Pedersen – Ligaen er tæt i år

Haley snittede 9,5 point for Halifax Rainmen i NBL Canada, hvor han spillede dammen med hele to nuværende Basketligaspillere. Til sammenligning snittede Vikingen Joey Haywood 14,5 point og Quincy Okolie, der nu spiller for Bakken Bears, snittede 4,1 point.

Inden han kom til Canada spillede Haley for University of Maryland-Eastern Shore, fra den amerikanske collegeligas 1. division. I sine sidste to år for holdet var han topscorer med henholdsvis 11 og 17 point pr. kamp.

På trods af at Basketligaen har en regel med at der kun må spille to ikke-europæere på hvert hold, siger Vikings ikke Hillary Haleyfarvel til nogen i forbindelse med Haleys ankomst. Grunden til dette er, at Joey Haywood, som statsborger i Trinidad og Tobago, går ind under den såkaldte Kotonou regel, hvor EU har indgået en aftale med en række afrikanske og caribiske lande om at der ikke må diskrimineres mod deres statsborgere. I sport betyder det så at regler om et maksimalt antal udlændinge ikke gælder for borgere fra disse lande.

Haley vil være klar for Vikings enten når hans 21 dages karantæne som kontraktspiller er udstået 31. januar eller når han modtager sin arbejdstilladelse fra Udlændingeservice.

Også en gammel kending, Niels Koch Andreasen, støder til Vikingstruppen i anden halvdel af sæsonen. Koch har været på studieophold i Hawaii, men spillede for Vikings i sidste sæson, og han var en stor del af grunden til Vikings’ succes i nedrykningsslutspillet, hvor han havde 8 point de sidste tre minutter af sidste kamp mod BC Aarhus.

Koch startede i otte af sæsonens kampe på banen for Vikings, og han spillede 21 minutter pr. kamp og scorede 7 point i snit, med 1,9 assists. Head coach James Vear er glad for at få Niels tilbage:

– Niels kommer til at passe godt ind på holdet, hvor han allerede kender de fleste. Han lærer hurtigt, og ser allerede ud til at have samlet meget af vores system op på sine få træninger med holdet. Koch fik debut for Vikings i onsdagens ligakamp mod Svendborg, hvor han scorede 13 point i sensationssejren, da han har været registreret som Vikingsspiller hele sæsonen.

Nyt samarbejde

På pressemødet løftede Vikings også sløret for en innovativ aftale med sandwichkæden Bogø. Sandwichkæden Bogø, der har fire butikker i Aalborg samt leverer skolemad til 14 skoler i kommunen, har indgået en aftale med Vikings, der har potentiale til at bringe endnu flere tilskuere i hallen. Bogø Sandwich kommer til at producere en sund Vikings Menu, der tilbydes som skolemad til folkeskoleeleverne i kommunen. Prisen bliver den samme som for de andre menuer som børnene kan købe, men forskellen er, at der følger en billet til en valgfri Vikingskamp med hver menu.

Læs også: Chanan Colman stopper i Hapoel, men bliver nok i Israel

På samme måde kan man snart i alle Bogøs fire butikker i Aalborg snart købe en Vikings sandwich, hvor der også medfølger en billet til en valgfri hjemmekamp. Sandwichen er i øvrigt designet af Vikings’ amerikanske profiler, der faktisk er den direkte grund til at aftalen kom i stand.

– Joe Burton og Joey Haywood har været flittige gæster hos Bogø på Østerå, og det var der tanken om et samarbejde opstod, fortæller Mads Olesen fra Vikings. Joe Burton har tabt sig 20 kilo mens han har været i Danmark, og Bogøs sunde sandwiches har været en del af hans kost, så vi tænkte at Bogø ville være en oplagt samarbejdspartner. Samtidig så vi en mulighed for at øge kendskabsgraden til Vikings endnu mere, og ikke mindst tilføre vores hjemmebane endnu flere fans.

Hver gang der købes en Vikings menu eller sandwich går en del af prisen i øvrigt til klubben, så for fans, der vil støtte klubben, er Bogø Sandwich et oplagt valg.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Lørdag aften skal det afgøres, hvem tager titlen i årets pokalturnering. Bliver det Bakken Bears eller Randers Cimbria, der kommer til at løfte pokalen?

Basketligaen

Holbæk-Stenhus fuldendte et stort comeback og vandt fredagens opgør mod Bears Academy

Basketligaen

Det var et brag af en kamp, der blev spillet i Svendborg mandag aften. Det blev gæsterne fra Næstved, der løb med sejren. Kampen...

Basketligaen

Geof Kotila, der har været en af de mest betydningsfulde personer i dansk basketball er gået bort.

Basketligaen

Randers Cimbria Getafe vandt mandag aften med 89-99 ude mod Horsens IC og viste stor styrke inden årets pokalfinale, der finder sted i weekenden.

Bakken Bears

Bakken Bears vandt stort over BMS Herlev, som de besejrede for anden gang i denne sæson. Denne gang vandt de med hele 34 point,...

Basketligaen

BK Amager sejrede for anden gang i slutspillet, da de sikrede sig en sejr efter 40 tætte minutter mod Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

BC Copenhagen fortsatte den glimerende form og slog Bears Academy stort