fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketball Champions League

Iberostar Tenerife vinder første udgave af Basketball Champions League

Her til aften faldt afgørelsen i en historiske finale, da den første vinder af Basketball Champions League, blev fundet i kampen mellem Iberostar Tenerife og Banvit.

Bakken Bears havde også æren af at spille med i den første udgave af turneringen nogensinde, der kan betegnes som Europas tredjebedste klubturnering. Danskerne formåede dog ikke at kvalificere sig videre fra gruppespillet, hvor de sluttede af på en sidsteplads med 13 nederlag, og blot én enkelt sejr.

Gruppens to andre deltagere, franske Monaco, og tyrkiske Banvit, toppede derimod gruppen på henholdsvis første og andenpladsen, og tog efterfølgende turen hele vejen til Final Four, der i denne weekend løb af stablen på Tenerife – Kun et af holdene nåede dog finalen.

Monaco kvalificerede sig nemlig ikke til finalen, eftersom at franskmændene tabte semifinalen fredag aften til netop Banvit, med cifrene 83-74. I den anden semifinale slog hjemmeholdet Tenerife, italienske Reyer Venezia med 67-58, og var dermed også klar til finalen.

Søndag eftermiddag kunne franskmændene dog som trøst, hænge bronze om halsen, efter deres sejr over Reyer Venezia på 91-77, imens Tenerife blev den helt store vinder, og kunne løfte det første trofæ nogensinde i turneringens historie, da de besejrede Banvit med 63-59 i finalen.

Marius Grigonis jubler efter at have vundet den første udgave af Basketball Champions League nogensinde med sit hold Iberostar Tenerife – FIBA.com

Tenerife levede op til favoritrollen på hjemmebane

Ikke overraskende var det spanierne, der kunne betegnes som favoritter i finaleopgøret mod Banvit. Kampen blev nemlig spillet på deres egen hjemmebane i San Cristobal. Netop Tenerife, var da også holdet med trofæet i deres hænder i langt størstedelen af kampen.

Banvit gav dog på intet tidspunkt op, og derfor blev tilskuerne i Santiago Martin Arena vidner til en tæt kamp mellem de to mandskaber, som Tenerife godt og vel vandt på baggrund af deres effektive skud fra trepointslinien (12/26 – 46,15%).

Især afslutningen af kampen, virkede til at kunne blive dramatisk, da Banvit kunne lugte medaljer med under to minutter igen af fjerde periode ved resultatet 58-57.

Kort tid efter slukkede Davin White for ethvert håb hos tyrkerne da han med sin trepointsscoring bringer Arenaen i kog til resultatet 63-57. Tyrkerne kommer sig ikke over chokket, og taber finalen 63-59.

Finalens store oplevelse hos hjemmeholdet blev litauiske Marius Grigonis med sine 18 point, efterfulgt af manden der satte gamewinneren Davin White, med sine 14 point. Grigonis blev iøvrigt kåret til Final Four MVP, for sine præstationer i finalen og semifinalen.

Hos gæsterne fra Banvit spillede amerikanske Jordan Theodore endnu en flot kamp med sine 17 point. Han viste dermed igen, hvorfor netop han blev udråbt til turneringens MVP i denne sæson.

I mellemtiden leverde turneringens bedste unge spiller, tyrkiske Furkan Korkmaz ikke sin bedste præstation i denne sæson. Han blev sidste år valgt som nr. 26. i første runde ved NBA Draften af 76ers, og sluttede kampen i aften af med blot 4 point.

Som vinder af årets finale står Tenerife til at vinde €340,000, imens Banvit som taber af finalen modtager en pengepræmie på €100,000. Udover pengepræmierne står Tenerife til igen til næste år at kunne spille i Basketball Champions League, eftersom at turneringen er den højest rangerende i FIBA-regi.

FIBA arbejder dog ifølge flere europæiske medier på at vinderen af Basketball Champions League i fremtiden skal spille i EuroLeague, i den efterfølgende sæson, hvilket dog i øjeblikket virker usandsynligt, set på bagrund af FIBA og EuroLeagues, kritiske forhold til hinanden.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...

Eurobasket

Det er en profilspækket finsk trup, Danmark kl. 17:30 møder på udebane. Se hvilke 12 Finland har udtaget til opgøret her.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-profilen Adam Heede-Andersen er rejst med det danske landshold til Finland som erstatning for Darko Jukic og kan dermed potentielt få sin...

Eurobasket

Georgiens landstræner Aleksandar Dzikic var tydeligt frustreret, da han efter nederlaget til Danmark skulle besvare spørgsmål fra den fremmødte presse.

Eurobasket

Den unge Bakken Bears-spiller Gustav Knudsen imponerede, da Danmark fredag besejrede Georgien. Vi fangede ham til et interview efter kampen.