Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

BREAKING: Bakken Bears henter DeVaughn Akoon-Purcell hjem

Bakken Bears har skrevet kontrakt med DeVaughn Akoon-Purcell, som vender tilbage til Aarhus på et kortvarigt ophold.

Foto: fiba.com

En gammel kending vender hjem til Aarhus.

Først var det Justin Dentmon, som skrev under på en kortvarig kontrakt med Bakken Bears. Nu er det DeVaughn Akoon-Purcell, der går samme vej.

DeVaughn Akoon-Purcell har skrevet under på en kontrakt med Bakken Bears, der løber til udgangen af september, skriver Aarhus Stiftstidende. Akoon-Purcell bliver aarhusianernes anden spiller med NBA-kampe på sit cv.

Det er altså endnu et prominent navn, som Bakken har fået fingrene i. Amerikaneren spiller til dagligt for Oklahoma City Blue i NBAs G-League, men da sæsonen i G-League ikke bliver skudt i gang til tiden, har det været muligt for Bakken at hente deres tidligere stjerne tilbage til klubben og dermed forstærke truppen yderligere frem mod Basketball Champions League-kvalifikationen.

“På grund af den nuværende situation i verden så bliver de amerikanske rækker ikke sat i gang til tiden, og derfor gik han rundt og trippede for at komme i gang igen. Vi har været ramt af et par skader og forsøgte derfor at sende en føler afsted for at høre, om det var en mulighed at hente ham herover, ” fortæller Bakken Bears’ sportsdirektør, Michael Piloz, til Århus Stiftstidende.

Kendt navn i dansk basket

Akoon-Purcell er ikke et ukendt navn i dansk basket – tværtimod. DeVaughn Akoon-Purcell, også kendt som DAP, tørnede fra 2016 til 2018 ud for de forsvarende danske mestre, og amerikanerens ophold hos Bears var med stor succes.

Det var dengang tydeligt, at DAP havde niveau til mere end Basketligaen, og Akoon-Purcell´s gode præstationer i Basketligaen og i FIBA Europe Cup gik ikke ubemærket hen. Bakken-superstjernen var kommet på Denver Nugget´s radar, og interessen udmøntede sig i en plads på NBA-holdets Summer League-hold. DAP imponerede i Summer League for Nuggets og fik tilbudt en two-way kontrakt. Han nåede syv kampe for Denver Nuggets i NBA.

DeVaughn Akoon-Purcell er den første spiller, der har taget skridtet direkte fra Basketligaen til NBA.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.