Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears opruster med endnu en amerikaner

Bakken Bears har mandag meldt ud, at de har forstærket truppen med amerikanske Kylor Kelley. Den 24-årige center spillede i sidste sæson for engelske London Lions.

Foto: fiba.com

Bakken Bears satser stort på Basketball Champions League.

Det kan man konstatere, efter den aarhusianske klub mandag præsenterede holdets femte amerikaner. Nyeste amerikaner på blokken hedder Kylor Kelley, er 24 år gammel og kommer til den danske mastodont efter en sæson i England hos London Lions.

“Vi manglede en gardering på centerpladsen, i forhold til en Basketball Champions League-kvalifikation, hvor vi kommer til at møde hold med flere store spillere. Kylor har størrelsen til at matche op med alle og samtidig passer han til vores hurtigere spillestil, sammenlignet med den typiske europæiske modstander. Hans kombination af højde og bevægelighed passer perfekt til Bakken Bears og komplimenterer vore øvrige store folk.” siger Bakken Bears´ sportsdirektør Michael Piloz i en pressemeddelelse.

Den 213 centimeter høje center kommer til ´Smilets By´ på en aftale, der løber til og med Basketball Champions League-kvalifikationen, som finder sted sidst i september. Såfremt Bjørnene formår at spille sig ind i det forjættede land, gruppespillet i Champions League, bliver aftalen med Kelley forlænget.

Kylor Kelley var en del af det London Lions-hold, Bakken mødte i FIBA Europe Cup i sidste sæson. Over de to kampe mod Aarhus-holdet leverede den nye Bakken-spiller 22 point, 12 rebounds, tre assists og seks blocks.

I den hjemlige engelske række snittede han 10,4 point, 6,9 rebounds, 1,3 steals og 3,3 blocks per kamp i sidste sæson.

Kelly ankom til Aarhus i weekenden og er således allerede stemplet ind i Bears-truppen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...