Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Franklin og Bach enige: Vi slår Svendborg ud i aften!

Randers-spillerne Dee Franklin og Rasmus Bach er ikke i tvivl. De skal sikre sig en plads i semifinalen mandag, når Svendborg Rabbits kommer på besøg i fjerde opgør af kvartfinaleserien.

Randers Cimbria tilspillede sig torsdag matchbolden i kvartfinaleserien mod Svendborg Rabbits, da de snuppede anden sejr i træk. Derfor kan kronjyderne afgøre serien hjemme i Arena Randers mandag aften, når fjerde kamp i serien spilles.

Om det bliver til et hattrick med tre sejre på stribe er endnu ikke til at sige, men der bør være garanti for spænding og intensitet, når de to mandskaber tørner sammen mandag aften. Hjemmeholdets Dee Franklin er dog ikke i tvivl om mandagens udfald. De går videre til semifinalen.

“Vores chancer er gode, hvis vi fortsætter med at spille som et hold, svinger bolden rundt og rammer vores skud. Og så kommer vi til at lukke kampen i aften,” siger Franklin til Fullcourt.dk.

Franklin sad over i sidste kamp, da han havde pådraget sig en skulderskade, men amerikaneren er fit for fight til mandagens kamp.

“Jeg er klar til muligheden for at komme ind og hjælpe mit hold med at sikre sejren”.

Franklin bliver bakket op ad holdkammeraten Rasmus Bach, der ser frem til den intense kamp.

“Jeg forventer, at kampen bliver den mest fysiske kamp indtil videre. Begge hold vil give alt, hvad de har på banen i aften, men jeg forventer, at vi vinder på hjemmebane i slutspillet. Vi skal ud og afslutte opgaven,” siger han.

Bach ser særligt frem til at spille kampen mod et hold, der er pisket til sejr.

“Jeg synes, at det er de sjoveste kampe at spille. Det er det her, som du har arbejdet hårdt for hele sæsonen – at få chancen for at sende et hold ud af slutspillet og sende dem på sommerferie. Du ved, at de vil bringe det bedste, som de kan, og det bliver en fantastisk følelse på hjemmebane at slå dem på deres bedste niveau.”

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.