Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken dominerede på Nørrebro

Der var ikke meget spænding i kampen, da Stevnsgade Copenhagen bød Bakken Bears velkommen på Nørrebro. Århusianerne bombede 20 treere på deres vej til en 61-pointssejr.

Spiludbyderen Danske Spil gav ikke Stevnsgade den store chance mod de ubesejrede mestre fra Bakken Bears. Århusianerne var favoriserede med mere end 27 point. Det viste sig, at Bakkens mandskab blev undervurderet.

Bears forblev ubesejret i både Danmark og Europa med en sejr på 61 point. Lige fra start var Bakkens overlegenhed en faktor, og hvor man tidligere har set holdet spille sig ned på Stevnsgades niveau (de to hold spillede en tæt kamp sidste sæson), var det ikke tilfældet i går. Udeholdet scorede 28 point i første periode og holdte københavnerne på blot 12.

Hoppede man ind midt i anden periode og så kampen på Fanseat.com igår aftes, ville man til ens store overraskelse se resultatet 26-33. Det var dog det tætteste hjemmeholdet kom på at skabe spænding i kampen. Bjørnene sluttede perioden med et 27-3 run, og ved pausestillingen 29-60 var kampen forlængst afgjort.

De fleste kender til Københavns Bombardement i 1807, og selvom igår nok ikke vil få helt samme plads i historien måtte hjemmeholdet føle lidt af samme rædsel. Bakken bombede hele 12 treere i kurven i første halvleg på 19 forsøg. Stevnsgade fandt kun bunden af nettet på én enkelt af deres 12 forsøg.

Det mest positive for Stevnsgade i anden halvleg var, at man forhindrede Bakken i at score 60 point igen. Kampen endte 57-118. Tilskuerne i Nørrebrohallen fik set Bakken tangere deres egen klubrekord med 20 ramte treere i kampen på hele 49%.

Alle spillere i Bakkens trup fik spilletid og kom på scoringstavlen. Ryan Martin leverede flest point med 23. Kampens topscorer skulle imidlertid findes hos hjemmeholdet, hvor Stefan Jevric fortsatte sin kamp efter at blive årets unge dansker i ligaen. Det blev 24 point, ti rebounds og tre steals i gårsdagens kamp.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.