De spanske giganter Real Madrid, har i denne weekend skrevet under med endnu et europæisk talent.
Tidligere på året hentede spanierne den 15-årige serbiske shootingguard Tristan Vukčević som måler 2,07 meter.
Serberen spillede i sidste sæson i ungdomsrækkerne for græske Olympiacos, og anses som det største talent fra årgang 2003.
Efter serberen er Madrid atter på rov på spillere fra Balkan. Denne gang har klubben hentet slovenske Urban Klavzar, som er blot 14 år gammel.
Klavzar havde en flot slutrunde ved U-16 EM denne sommer, hvor han snittede 11.9 point, 1.4 rebounds og 2.1 assists pr. kamp.
I sidste sæson spillede Klavzar for slovenske Helios Suns, hvor han blandt andet stod for en række flashy højdepunkter, og en mindeværdig kamp mod Nova Gorica, hvor den unge spiller scorede 14 point på blot to minutter.
Du kan se højdepunkterne med ham herunder:
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































