Vil du gerne forbedre din kasteevne, så du oftere ramme plet, når du forsøger at ramme kurven, så kan et forskerhold fra Yale University hjælpe dig til at opnå dit mål. De har nemlig regnet på, hvordan fysikken bag verdens bedste kast egentlig ser ud.
Det viser sig, at det er langt mere afgørende, end vi måske går rundt og tror, om vi kaster hurtigt, eller om vi bruger tid og præcision til at vurdere vores næste kast under en kamp. Det ser ud til, at der er en sammenhæng imellem, hvor præcise vi er, og hvor hurtigt vi egentlig kaster med bolden. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken taktik basketballspillere anlægger.
Matematik kan hjælpe basketballspillere med at vinde flere kampe
Et langsomt underhåndskast er ifølge forskerholdet det bedste redskab til at ramme plet direkte ned i kurven. Når vi ser på basketball, så har underhåndskastet en marginal fordel, og er derfor at foretrække, når det sammenlignes med effekten af overhåndskastet. Alligevel ser vi aldrig underhåndskastet udført i en professionel basketball. Her benytter spillerne sig udelukkende af overhåndskast.
Lederen af forskerholdet, Madhusudhan Venkadesan, som er adjunkt i materialevidenskab, slår entydigt fast, at hurtige kast vil være mere upræcise end langsommere kast. Så det kan altså godt betale sig at tage sig god tid til at kaste, hvis vi skal tro fysikken.
Det kan selvfølgelig indvendes at basketball er mere end fysik og matematiske formler. Videnskaben har dog før bevist, at den kan komme langt med sine beregninger og matematiske formler. Sidste år lykkedes det faktisk for et hold af forskere at udvikle en kunstig intelligens, der endte med at besejre verdens bedste pokerspillere. Så undervurder ikke, hvad du kan gøre med de rigtige beregninger, når det kommer til sport. Hvis du for eksempel bruger store dele af din tid på at spille 888 texas holdem, så er du helt klart over, at hvis du vil være blandt verdens bedste, så kræver det, at du udnytter dine matematiske evner og hele tiden træffer strategiske og velfunderede beslutninger. Det samme gør sig gældende for basketball.
Holdet bag forskningen uddyber at netop hastigheden, gør det langsomme skud mere gavnligt end det hurtige. Når du kaster langsomt, vil bolden bevæge sig i en blød kurve, og kurven vil ikke så let blive påvirke af mulige fejl i kastet. I modsætning vil hurtige skud bevæge sig mere lineært og dermed vil potentielle fejl lettere kunne påvirke det lineære kast fremfor det bløde og mere kurvede kast.

Foto: Daniel Absi – Pexels
Forsker peger på det stikmodsatte
Den amerikanske fysiker Brian Skinner, som er tilknyttet University of Minnesota, er dog ikke af samme opfattelse. Konklusionen i hans undersøgelser peger på den helt modsatte tendens. Brian Skinner har regnet sig frem til modsatte konklusion, nemlig at professionelle spillere fra den bedste amerikanske liga faktisk holder på bolden alt for længe, hvilket i sidste ende kan ende med at koste point på tavlen. Der ligger en anden og mere simpel matematisk model til grund for den beregning, som får Brian Skinner til at opfordre basketballspillerne til at reagere tidligere på deres skudchancer.
Ifølge professor Brian Skinner, så bør de professionelle basketballspillere altså ændre deres grundlæggende strategi og vælge at skyde langt tidligere, end de gør, når der opstår angrebschancer. Brian Skinner peger på det problem, der gør sig gældende i alle boldspil nemlig, hvornår det bedst kan betale sig at skyde imod mål, og dermed hvor åben muligheden skal være. Det kan derfor virke en smule teoretisk at anlægge denne vinkel på sporten, da det kan være svært at efterleve præmissen, om hvornår det i praksis er bedst at angribe. Ud fra den simple matematiske model, som Brian selv har opstillet, er der dog ingen tvivl om, at det betaler sig at reagere hurtigt.

Grafik – Brian Skinner
Selvom det kan virke skørt, at to forskerlejre er så uenige om, hvilken kastestrategi der gavner de professionelle basketballspillere mest, så er der ingen tvivl, om at begge parter mener, at de med deres formler kan hjælpe spillerne med at blive bedre. Men når det er sagt, så er der naturligvis mere til spillet end matematiske regler og formler. Der er naturligvis andre afgørende parametre, såsom hvor god holdånden er på holdet, og hvor talentfuld hver enkel spiller er, og så ikke mindst, hvor tæt samarbejdet er mellem træner og spillere.
Andre studier har peget på, at det, der afgør om professionelle hold vinder, er, hvor stor en indflydelse de føler, de har på spillet, samt i hvor høj grad de føler sig hørt af deres trænere. Så godt boldspil handler altså også om god ledelse fra trænernes side.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































