fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Chanan Colman: God første kamp med plads til forbedringer

Danmark måtte kæmpe for sejren mod Armenien i den første Pre-kval kamp til EuroBasket 2021, i et opgør der gik i overtid.

Danmark slog søndag aften Armenien i den første kamp i Pre-kvalen til EuroBasket 2021. En kamp der gik i overtid, og hvor Danmark ikke just spillede fejlfrit.

Det danske herrelandshold skulle nemlig kæmpe for sejren mod Armenien, som i en stor del af kamp var foran. Alligevel formåede Danmark at komme tilbage, og vinde opgøret i overtid.

”Vi holder os godt til gameplanen, og selv om vi bestemt ikke spiller fejlfrit, så var det dejligt at se hvordan vi af flere omgange kom tilbage, og så til sidst vendte den,” indleder Chanan Colman, som er tilbage på det danske landshold efter en række år, med at fortælle om kampen til Fullcourt, og fortsætter.

”Jeg syntes at det var en god første kamp. Det var fedt at se nogle af drengene i aktion, som jeg ikke har spillet med før.”

Chanan Colman selv havde ikke den bedste offensive kamp, imens han i defensiven leverede masser af gode ting. Danskeren blev noteret for 5 point, 9 rebounds, 4 assists, og 1 steal, men er ikke just glad for sin præstation fortæller han.

”Personligt spillede jeg under mit sædvanlige niveau, ihvertfald angrebs mæssigt. Den røg sku ikke lige i posen. Men da jeg indså det, gik jeg igang med at hjælpe lidt mere, og prøve og stoppe Boatright.”

Med det sagt, så mener Colman ligeledes at der er plads til forbedringer flere steder på holdet. Blandt andet bag straffekastslinien, og ikke mindst i de danske fastbreaks.

”Vi har en helt del muligheder i fastbreak vi ikke får noget ud af. Det ville give os mellem 6-15 ekstra point. Har ikke set stats, men straffe procenterne har heller ikke kunne se helt gode ud, og så tror jeg resten kommer af sig selv, i og med det bliver anden gang vi er samlet.

Danmark møder næste gang det albanske landshold på hjemmebane den 22. februar 2018 i Arena Næstved.

Klik her for at se eller læse mere om Danmarks kamp mod Armenien søndag aften.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

Landshold

Farum Arena bliver ny hjemmebane for det danske herrelandshold, der foreløbig siger farvel til Arena Næstved.

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...

Landshold

I fredagens opgør mod Georgien lod Allan Foss flere af de unge talenter få chancen. Heriblandt Tobias Jensen som Fullcourt fangede efter kampen.