Det københavnske mandskab, SISU, har en rig basketball historie. Og om kort tid kan de skrive et nyt kapitel i den.
Med 11 DM-titler, og henholdsvis 10 sølv- og bronzemedaljer er SISU den anden mest vindene basketball klub i Danmark. Men de seneste par år har ikke stået i deres navn i Basketligaen, og faciliteterne omkring dem har fulgt samme kurve. I år har samtidigt på ingen måder været deres sæson.
Efter 25 kampe har SISU kun 6 point i den bedste danske herrerække, Basketligaen, hvilket kun er nok til en 8. plads på tabellen. Og med tre kampe tilbage i grundspillet, har ikke helt den store chance for at placere sig i slutspillet, eftersom Stevnsgade lørdag aften, vandt over Randers Cimbria, og med højest sandsynlighed snupper den sidste plads.
På trods af de dårlige resultater kan klubben dog alligevel glæde sig over at man nu får langt bedre faciliteter stillet til rådighed, så klubben forhåbentligt igen kan vokse sig mod bedre tider.
Der er nemlig ingen grund til ikke at feste, når den sidste kamp i grundspillet skal afvikles. For her får SISU nemlig en tiltrængt ny hjemmebane, i Gentofte Sportspark, blot 2 km nordvest for den gamle Kildeskovshallen. En ny hal, og en ny hjemmebane, som klubbens formand er utrolig glad for.
”Basketklubben SISU er blandt Danmarks ældste og største klubber med en meget stor ungdomsafdeling. Spillerne er vant til at træne forskellige steder, så den nye hjemmebane er et hit,” siger Christian Blands, formand for SISU til TV 2 Lorry.
Med den nye hal får SISU rig mulighed for i den kommende sæson, at kunne spille på live tv, på TV2 Sport, eftersom Kildeskovshallen ikke har kunnet leve op til tv-kravene. Samtidigt bliver det en stor opgradering på faciliteterne, og sidst men ikke mindst en hal, med større tilskuerkapacitet, og plads til op i mod 1.500 tilskuere.
Når SISU i dag tager i mod de forsvarende danske mestre, Horsens IC, spiller klubben samtidigt sin sidste kamp i Kildeskovshallen. Den nye hal blev officielt indviet fredag den 26. februar, imens den første kamp for SISU i den nye Gentofte Hallen bliver tirsdag, den 8. marts, kl. 18:15 mod Hørsholm 79ers, hvilket også bliver sæsonens sidste kamp.
Tidligere på sæsonen fik Team FOG Næstved også en ny Arena med plads til op i mod 3.000 tilskuere. Læs mere om denne, samt se billeder herfra, ved at klikke her. Udover Næstved har Hørsholm 79ers fået renoveret deres Hal. Billeder herfra kan ses ved at klikke her.
Foto: Eva Ørndrup
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.













































































