Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

NCAA: Louisville blev mestre

De usandsynlige heltes finale.

NCAA-mesterskabet sluttede med turneringens bedste kamp, da Louisville Cardinals besejrede Michigan Wolverines med 82-76, efter at have været bagud med 12 points i første halvleg.

Som i semifinalerne var begge hold nødt til at se til bænken for at få vigtige bidrag. Godt nok startede årets college-spiller Trey Burke med at score Michigans syv første points. Men da han fik sin 2. fejl røg han på bænken, og så måtte hans backup på point guard-pladsen, Spike Albrecht tage over, hvilket han så sandelig gjorde.

Normalt er Albrecht en solid backup, men ingen scorer. Det bekymrede ham dog ikke foran de 75.000 tilskuere i Georgiadome. 17 points – 10 mere end hans karrierebedste – blev det til i første halvleg efter at have ramt fire af fire trepointsskud.

Desværre for ham og Wolverines var mesterskabernes bedste sjettemand Luke Hancock ikke kølet ned fra semifinalen imod Wichita State og trak med fire trepointsscoringer i de sidste to minutter af halvlegen næsten alene Cardinals tilbage i kampen. Halvlegsstillingen var 38-37 til Michigan.

Med Burke tilbage på banen i anden halvleg fulgtes de to hold ad med mange skiftende føringer. Burke demonstrerede flere gange, hvad der har gjort ham til årets spiller, men fik fremragende modspil af Peyton Siva, den lynhurtige Louisville-guard, som normalt står lidt i skyggen af Russ Smith. Men med Smith i fejlproblemer og i det hele taget ikke på samme energiniveau som kollegaen, blev det i høj grad Sivas halvleg.

I et forsøg på at skifte momentum satte Michigan Albrecht på banen sammen med Burke, men det var ikke den store succes. Albrecht fik stort set ikke en aflevering fra guardkollegaen, og hans brandvarme hænder fik lov til at køle helt af. Nul points blev det til og til sidst i kampen, blev han da også taget ud igen.

Kampen blev spillet i et højt tempo, og selv med tre rutinerede dommere på banen, så det ud, som om de ikke altid kune følge med. Der var flere kontroversielle kendelser, bl.a. to fejl, der blev kaldt på Trey Burke. Især den sidste – et chase down block på et Peyton Siva layup, som tv-billederne viste var et rent block – var en momentumknuser.

Det afgørende for kampen var dog Michigans manglende evne til at skaffe stops i defensiven. Det blev især udpræget i 2. halvleg, hvor Louisvilles store spillere fik vist den aggressivitet under modstanderens kurv, som er kendetegnende for Rick Pitinos altid hårdt kæmpende hold. En række vigtige angrebsrebounds var stærkt medvirkende til, at Louisville med lidt under to minutter tilbage af kampen kunne bringe sig foran med 78-70 og dermed reelt afgøre kampen, selv om Michigan fik mindsket hullet til 74-78 på de to næste angreb.

Trey Burke sluttede muligvis sin college-karriere med at blive kampens topscorer med 24 points, mens Luke Hancock blev vindernes topscorer med 22 points. Hancock, der scorede 20 points imod Wichita State i semifinalen, blev kåret til Most Outstanding Player ved Final Four.

Med sejren blev Rick Pitino, som tidligere på dagen blev optaget i Naismith Hall of Fame, den første head coach til at vinde mesterskabet med to forskellige universiteter. Han vandt første gang i 1996 med Kentucky.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.