Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

To gode perioder var ikke nok til overraskende BMS Herlev-sejr mod Bakken Bears

Foto: Championsleague.basketball

I sidste sæson leverede BMS Herlev en af sæsonens større overraskelser, da de besejrede Bakken Bears på hjemmebane.

Lørdag eftermiddag skulle de forsøge at gøre sig selv kunsten efter fra sidste sæson, da Bakken Bears var tilbage på besøg hos BMS Herlev. der i år dog er uden flere af de markante skikkelser fra sidste sæson trup, der tog fusen på de dominerende aarhusianske bjørne. Dengang var det trioen bestående af August Haas, Eamonn Joyce og Marqus Marion, der førte an.

De er dog alle fortid klubben.

Alligevel ydede lørdagens hjemmehold de forsvarende danske mestre god modstand. Særligt anden og tredje periode kan BMS Herlev være stolte af, men trods 20 fine minutter blev det til sejr for Bakken Bears. Aarhus-holdet sejrede med 70-84.

På papiret var BMS Herlev, der inden opgøret havde vundet én kamp og tabt to, en ganske overkommelig opgave, og i løbet af første periode så det ud til, at Bakken Bears ville gøre kort proces  og ´lukke kampen´ tidligt. Fem minutter inde i opgøret var Bjørnene foran med ti point.

BMS Herlev lagde sig imidlertid ikke ned. Herlevvitterne leverede en god indsats i anden periode, de fra start dominerede, og kunne således gå til pause nede med blot 43-49 – et resultat, de kunne være fint tilfredse med.

Halvvejs i anden periode havde de endda bragt sig foran med 38-32, men fra det punkt gik de lidt i stå og scorede kun fem point i resten af første halvleg. Til sammenligning satte Bakken 17 point på tavlen i samme tidsrum. Herlev vandt anden periode med et enkelt point.

Herlev gav Bears kamp til stregen

I anden halvleg fortsatte Herlev med at kunne bide skeer med gæsterne fra Smilets By, der først fik skabt afstand til deres modstander i slutningen af fjerde periode. Tredje periode sluttede 17-17, og derfra var Bakken-føringen uændret inden fjerde periode.

Og fjerde periode startede på spændende vis. BMS Herlev havde svært ved at finde kurven med bare fire point i løbet af de første fire minutter, men det var alligevel nok til at give Herlev-spillerne og fansene på lægterne fornyet tro på endnu en sensationssejr.

BMS Herlev-defensiven begrænsede nemlig Bakken til blot tre point i løbet af de første fire minutter af fjerde periode, hvilket betød, at stillingen var 66-69.

Det blev dog ikke tættere. Bakken lukkede og slukkede og tog dermed deres fjerde sejr ud af fire mulige i Basketligaen.

Kampens topscorer var Herlevs kaptajn Danijel Marsenic med 18 point. Topscorer for Bears var Skyler Bowlin med 17 point. Med lidt over et minut tilbage af opgøret sendte BMS Herlev 16-årige Silas Braikia på banen til sin debut i Basketligaen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.