fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Herrelandsholdets bruttotrup udtaget

Landstræner Allan Foss udtog tirsdag de 22 spillere, der er en del af bruttotruppen frem mod Danmarks fire kampe i EM 2025 præ-kvalifikationen om en måneds tid.

Foto: fiba.com / fiba.basketball

Tirsdag satte landstræner Allan Foss navne på de 22 spillere, der udgør bruttotruppen forud for de kommende landskampe i tredje og sidste runde af præ-kvalifikationen til EM2025, hvor de danske drenge skal møde Schweiz og Kosovo to gange hver især.

Sommerens første landskampsbrag er på udebane mod Schweiz den 22. juli efterfulgt af to landskampe på dansk grund den 26. juli mod Kosovo og den 2. august mod Schweiz. Landsholdsvinduet slutter med en udebanekamp mod Kosovo den 5. august.

Hvis Danmark ikke formår at spille sig videre fra tredje runde i præ-kvalifikationen er drømmen om deltagelse til EM 2025 slukket. Formår Danmark at sikre sig en samlet sejr, er de klar til den egentlige kvalifikation til EM. Således er der meget på spil i de fire kommende landskampe.

Landstræner Allan Foss´ bruttotrup består af følgende spillere:
Adama Darboe
Anton Harbo
Bakary Dibba
Bakir Serdarevic
Daniel Mortensen
Darko Jukic
David Kristensen
Iffe Lundberg
Jonas Zohore
Jonathan Klussmann
Kevin Larsen
Laurits Halstad
Leonardo Carlino
Liam Churchill
Louis Stormark
Mads Stürup Bonde
Martin Poulsen
Sebastian Åris
Sylvester Berg
Tobias Jensen
Tomas Bjarkason

“Der venter nogle vigtige men svære kampe forude, og jeg ser frem til at bygge videre på de sidste par vinduers kampe, som alle har været super intense og tætte, men hvor vi har manglet det fornødne held og koldblodighed til at trække sejrene hjem, bortset fra sejren mod Norge, “udtaler landstræneren til Danmarks Basketball Forbunds hjemmeside.

Med i bruttotruppen er den danske stjerne Iffe Lundberg, der til dagligt tørner ud for italienske Virtus Bologna. Lundberg er igen klar til at iklæde sig de rød-hvide farver, og det glæder landstræneren.

” Iffe har både spillemæssigt niveau og er ikke mindst en gevinst på holdet i forhold til hans evne til at tilpasse sig. I Iffe får vi en spiller, som vil give plads og rum til andre spillere, hvilket indirekte kan løfte deres niveau, hvis vi evner at bruge ham rigtigt,” siger Foss.

Danmarks Basketball Forbund skriver på deres hjemmeside, at forberedelserne allerede er begyndt med træninger i to hold: ét i øst og ét i vest. I Landstræner Allan Foss afvikler træningerne i vest, mens assistenttræner Jeffrey Fawme har ansvaret i øst

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmark møder viceverdensmestre Serbien torsdag aften i Farum Arena. Her er truppen, Serbien stiller op med.

Eurobasket

DBBF offentliggjorde onsdag aften navnene på de spillere, der er udtaget til torsdagens hjemmekamp mod Serbien.

Nyhedsoversigt

Shavon Shields kommer ikke i aktion i Danmarks to kampe kampe mod Serbien på grund af en skade. Derfor har landstræner Allan Foss indkaldt...

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

EuroLeague

FC Barcelona hentede en flot sejr på en svær udebane, da de onsdag slog Partizan Beograd med Iffe Lundberg på holdet.

Eurobasket

Efter Danmarks to kampe i sidste uge har FIBA nu givet de respektive lande i EM-kvalifikationen en karakter for deres landsholdsvindue, og Danmark har...

Eurobasket

Danmark gik sejrsløse gennem det netop overståede landsholdsvindue, da de tabte til både Storbritannien og Estland.