fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

LA Lakers

Anthony Davis tilbage på topniveau og hvad det kan betyde for Lakers

Klumme: Los Angeles Lakers’ stjerne Anthony Davis har i det seneste kampe genfundet sit forrygende spil. Det kan give håb i en ellers miserabel sæsonstart for Lakers.

Foto: Scott Gillig (Photocat001) - Flickr

Lakers skuffende spil i de sidste par sæsoner har blandt andet været på grund af Anthony Davis. Til dels har han været plaget af skader, men hans spil på banen har heller ikke levet op til de tårnhøje forventninger, man har haft til ham siden boblen i 2020, hvor de vandt titlen.

I det sidste fire kampe har Anthony Davis dog vist, at han stadigvæk kan være en af NBA’s mest dominerende spillere i begge ender af banen. Her har han snittet 35,5 point, 18,3 rebounds, 2,5 blocks og 2,3 steals og skudt 62% fra gulvet.

Lakers har vundet tre ud af de fire kampe i en sæson, hvor de indtil videre er 5-11. Alle fire kampe har været uden Lebron James.

I nat tabte de til et velspillende Phoenix Suns. Det var dog ikke på grund af manglende produktion fra Davis. Han havde 37 point, 21 rebounds, 5 blocks og 5 steals. Det er første gang, NBA har set den statline, siden man begyndte at notere blocks og steals i 1973. (Artiklen fortsætter efter tweet)

Hvad kan det betyde for Lakers’ sæson?

På trods af en god stime på tre sejre i træk for Lakers, så har deres dårlige start på sæsonen skabt et hul op til slutspilspladserne.

De er stadigvæk i bunden af Western Conference, hvor det kun er Houston Rockets, der ligger under dem. Derudover ser den vilde vest ud til at være særligt konkurrencedygtig i år. Det hjælper heller ikke, at flere forventet bundhold har overrasket positivt; Jazz, Thunder og Kings.

Alligevel kan man ikke se bort fra, at hvis Anthony Davis spiller som en af ligaens bedste, så giver det Lakers et nyt loft. Den seneste succes har vel at mærke været uden Lebron James.

På trods af det hovedrystende dårligt konstrueret mandskab, som Rob Pelinka har sat sammen, så har man svært ved at se et hold, hvor både Lebron James og Anthony Davis spiller op til forventningerne, være blandt ligaens dårligste.

Det kræver selvfølgelig også, at Lebron James stadigvæk har niveauet, der skal til. Han har snittet 25 point, ni rebounds og syv assists i de ti kampe, han har spillet. Det er selvfølgelig ganske fint, men han skal skyde mere effektivt, da skudprocenterne ikke er gode nok; 46/24/67.

Begge stjernespillere skal kunne blive på banen, og det kan vise sig at blive et problem. Lebron James, som er i sin 20. sæson, har misset de sidste fem kampe. Skader har altid været en del af historien med Anthony Davis, som har spillet færre end halvdelen af sæsonens kampe i de forrige to sæsoner.

Det eneste, man kan være sikker på, er, at Lakers bliver nødt til at gå efter en vindende sæson. Deres valg til næste års draft tilhører nemlig New Orleans Pelicans, så de ville ikke få noget ud af at ende lavt i tabellen.

Foto: Scott Gillig (Photocat001) – Flickr

Muligheder for trade

Lakers helt store udfordring er deres holdsammensætning, som ikke burde kunne præstere noget stort i nutidens NBA.

De har stort set ingen spillere, der kan skyde treere. Indtil videre skyder de som hold 31% bag 3-pointslinjen, som er det dårligste i ligaen. Det fungerer ikke, når stjernespillerne Lebron og AD har brug for plads inde i feltet og kan skabe åbne skud for hvem som helst.

Derfor er det oplagt, at der bliver nødt til at blive rykket på nogle brikker, hvis Lakers skal have en chance i år. Problemet er, at de ikke nødvendigvis har de mest attraktive trade-brikker for de fleste andre hold. De har kun to førstevalg, som de kan give væk; i 2027 og 2029.

De kan til gengæld være rigtig attraktive, hvis man vil satse på, at Lakers er dårlige til den tid. Det er bestemt heller ikke usandsynligt, da Lebron nok er gået på pension til den tid, og Anthony Davis er sandsynligvis heller ikke en topspiller længere.

Netop derfor skal Lakers også finde ud af, hvor meget de er villige til at gå “all in” i en sæson, der ser svær ud. På den ene side bør man udnytte de sidste år med en velspillende Lebron James. Dog kunne det fuldstændig sabotere fremtiden i det næste årti for en sæson, der måske ikke kan vendes alligevel.

Russell Westbrook er nok en af de spillere, som Lakers ikke ville have noget imod at komme af med. Hans store kontrakt på 47 millioner dollars kan ikke tiltrække alle hold. Det er dog en kontrakt, som udløber efter denne sæson. Derfor vil et andet hold kunne bruge et trade til at frigive rum i lønningerne.

Indiana Pacers har været et hold, der har været oppe og vende som en mulig trade-destination. Her ville det nok være Buddy Hield og Myles Turner, der blev sendt retur.

Foto: Erik Drost – Flickr

 

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

LA Lakers

LeBron James og sønnen Bronny James skrev i nat NBA-historie som den første far-søn duo nogensinde til at spille sammen i ligaen.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

Los Angeles Lakers

LeBron James´ søn må ikke kalde ham 'far' på banen. I stedet foreslår James at Bronny kalder ham '2-3' efter hans trøjenummer, 'Bron' eller...

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

NBA

NBA har afsløret årets All-Defensive hold, hvor Victor Wembanyama bliver den første rookie til nogensinde at være på førsteholdet.

NBA

Los Angeles Lakers var foran med op til 20 point i tredje periode af kamp 2 mod Denver Nuggets. Alligevel formåede de forsvarende mestre...

Internationalt

Team USA nærmer sig et drabeligt mandskab til OL 2024, hvor blandt andet Lebron James, Stephen Curry, Kevin Durant og Joel Embiid vil være...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...