Det står nu klart, at østrigske Swans Gmunden bliver Bakken Bears´ første bump på vejen mod deltagelse i årets udgave af Basketball Champions League.
De forsvarende østrigske pokalmestre slog onsdag aften estiske Pärnu Sadam efter en utrolig jævnbyrdig kvartfinale. Opgøret slutteede 82-80 i Gmundens favør. Det østrigske mandskab bragte sig i front med blot et enkelt sekund tilbage på kampuret efter en rodet angrebssekvens.
Kampens topscorer var Gmundens Urald King med 23 point. Det var selvsamme spiller, der sendte Swans Gmunden i semifinalen med sin scoring til sidst. Den tidligere Svendborg Rabbits-spiller Zach Charles leverede fire point for det østrigske hold.
Det bliver derfor Swans Gmunden, der skal krydse klinger med Bakken Bears på fredag, hvor en plads i kvalifikationsturneringens finale er på spil.
Se den kampafgørende situation herunder:
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)