Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Ian DuBose er ny Næstved-spiller

Team FOG Næstved har her til aften præsenteret deres nye point guard. Ian Dubose skal spille for det sydsjællandske mandskab den kommende sæson.

Foto: Rasmus Lynge Schmidt

For anden dag i træk har Team FOG Næstved præsenteret en ny spiller. I går var det en ny center, og i dag er det en ny point guard.

Klubbens nye point guard er den 23-årige Ian Dubose. Han kommer med erfaring fra college, hvor han spillede fire år for Houston Baptist Huskies. Efter college begyndte han sin karriere som professionel hos VFL Kirchheim Knights i Tyskland.

”Vi glæder os til at se Ian Dubose hos os. Jeg ser frem til at vi får en spiller ind, der kan score, rebounde og som kommer på straffekastlinjen. Det er noget som jeg synes vi kunne have haft mere af sidste år. Lige pt. får vi travlt i de kommende dage med at hente spillere i lufthavnen, men vi kommer til at præsentere yderligere navne indenfor kort tid.” fortæller Team FOG Næstved direktør Andreas Larsen til klubbens facebookside.

Efter Tyskland tog han til Tjekkiet, hvor han nåede at spille for to klubber, GEOSAN Kolin og Lions J. Hradec. For den sidstnævnte klub sluttede DuBose sæsonen af med meget fine statistiker. Han snittede 14,8 point, 5,4 rebounds og 4,8 assists.

Ian DuBose bliver den anden amerikaner på holdkortet hos Team FOG Næstved.

Se nogle af hans highlights herunder:

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.