Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Trio fortsætter for Randers Cimbria

Oscar Alm, Anton Hansen og Oliver Barker har alle fået forlænget sin aftale med Randers Cimbria.

Foto: Sam´s Photos

Anton Hansen, Oscar Alm og Oliver Barker vil igen være at finde på Randers Cimbria-holdkortet i den kommende sæson.

Det har den kronjyske klub mandag eftermiddag meldt ud på sin facebookside.

Både Anton Hansen og Oscar Alm har efterhånden været fast inventar på Randers-holdet i nogle år, men for 17-årige Oliver Barker´s vedkommende var sidste sæson hans første i landets bedste række. Alle tre spillere fungerede som rotationsspillere i sidste sæson, men både Hansen og Alm fik flere minutter end i tidligere sæsoner.

“Mine forventninger til næste sæson er at vi får medaljer tilbage til byen. Vi har været utroligt tæt på de sidste to år, men i år kan vi forhåbentlig slutte med noget metal omkring halsen. Med en kerne af spillere fra sidste år, samt nogle spændende tilføjelser, så har vi en masse godt at bygge videre på, og dette er jeg sikker på vil kunne ses på banen til september,” siger Anton Hansen til klubbens facebookside.

Om forlængelsen fortæller Oscar Alm:

“Jeg glæder mig meget til at spille for Randers Cimbria endnu et år. Jeg holder utroligt meget af byen og holdet, da det er her jeg er vokset op, og startet min basket rejse. Siden jeg vendte tilbage til Randers Cimbria, har jeg udviklet mig meget og derved fået lov til at være en større del af holdet fra år til år, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Jeg glæder mig til en sæson, hvor jeg får mulighed for at udvikle mig endnu mere indenfor basketball sammen med mit hold, og hvor vi sammen kæmper for Randers Cimbria.” siger han.

Ifølge Randers Amtsavis har den Randrusianske klub også sikret sig profilerne Josh Fortune og Jonathan Klussmann til den kommende sæson.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.