Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Danmark vinder skandinavisk duel

Danmark er i live i pre-kvalifikationen til EM, efter de torsdag aften besejrede Norge med 84-68.

Foto: fiba.basketball

Planen for det danske mandskab var torsdag aften ikke til at være tvivl om: Vind eller forsvind. Et nederlag til Norge ville betyde, at en billet til Europamesterskaberne 2025 ikke længere ville være inden for rækkevidde.

Der var derfor pres på det danske herrelandshold, der med nederlaget til Kosovo i november sidste år stod med ryggen mod muren. Heldigvis for de mange fremmødte danske fans lykkedes det de danske spillere at modstå presset. Danmark besejrede brødrene fra nord, Norge, med cifrene 84-68.

Mange missede skud fra distancen

Danmark gik ind til opgøret som storfavoritter, men det var gæsterne fra Norge, der kom bedst fra land. Den norske forward Chris-Ebou Ndow tog fra kampens indledning det norske landshold på sine skuldre, og danskerne havde svært ved at kontrollere nordmanden offensivt. Norge startede opgøret med at være foran med 8-0.

Med tre minutter tilbage af første periode stemplede Randers Cimbria-profilen Jonathan Klussmann ind i kampen til sin landskampsdebut, og den unge danske guard fik sig en mindeværdig debut. Klussmann, der kom til Randers fra BK Amager forud for indeværende sæson, blev delt dansk topscorer sammen med Jonas Zohore. De to danskere scorede 13 point hver især.

Klussmann scorede sine første point i den danske landsholdstrøje med 20 sekunder tilbage af første periode. Randers-stjerneskuddet sprintede mod kurven og fik på akrobatisk vis lagt bolden i kurven.

Efter første periode var Danmark foran med 18-17.

Første halvleg var præget af en masse missede danske afslutninger. Det danske landshold var sløje fra trepointsland og ramte blot tre skud på 20 forsøg bag treeren i første halvleg. Skuddene ville simpelthen ikke falde. Norge skød en anelse bedre procenter, men det var ikke fordi, de var særligt effektive.

I løbet af første halvleg var de to lande skiftevis i front, og hver gang den ene forsøgte at stikke af, svarede den anden tilbage.

Stillingen i pausen var 38-34 i dansk favør.

Dansk føring

Zarko Jukic var med fra start i anden halvleg, og den tårnhøje dansker gjorde et rigtig fint indhop.

Hvad landstræner Arnel Dedic sagde til de danske tropper i pausen skal være usagt, men opsangen fra den kroatiske træner virkede. I anden halvleg var danskerne ikke nær så hurtige på aftrækkeren, når det kom til trepointsskuddet, og det hjalp på resultatet.

Danskeren fik i takt med at anden halvleg skred frem skabt et hul til gæsterne, og midt i fjerde periode så det ud til, at danskerne var i kontrol trods en mindre føring på seks point, 71-65.

Den føring blev i kampens sidste minutter udbygget, og debutanten Jonathan Klussmann bankede det sidste søm i den norske kiste med en trepointsscoring med halvandet minut tilbage af kampen. Scoringen gav Danmark en føring på 14 point, 79-65. ¨

Danmark besejrede Norge med cifrene 84-68.

Fem danske spillere med +10 point

Kampens topscorer var norske Harald Frey med 23 point.

Jonas Zohore og debutanten Jonathan Klussmann blev delt dansk topscorer med 13 point.

Danmark havde fem spillere med ti point eller flere: Daniel Mortensen (10), Kevin Larsen (11), Adama Darboe (12), Jonas Zohore og Jonathan Klussmann (13).

 

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.