Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Fullcourt Awards – Most Improved Player: Sebastian Åris

Svendborg Rabbits-spilleren Sebastian Åris, har været svær at komme udenom i denne sæson. Den danske landsholdsspiler har gang i sin fjerde sæson på Sydfyn, og Åris´ niveau har været tårnhøjt i denne sæson. Åris er gået fra at snitte 9,7 points og 4,2 assists i sæson, til i denne sæson at snitte 15,1 points og 4,7 assists. Dette på trods af, at Rabbits har hentet flere udenlandske profiler ind i denne sæson, fremfor de foregående sæsoner under Lukas Varga, hvor der har været meget fokus på at have mange danskere i truppen.

En af sæsonens milepæle for Åris kom i kampen mod Team FOG Næstved d. 28. januar, hvor han formåede at lave ny career-high med flotte 32 points. Dette var med til, at han blev kåret som månedens spiller for januar af Fullcourt-redaktionen. Siden da har han formået at holde det høje niveau, og han er en klar grund til, at Rabbits bestemt skal anses som mulige bejlere til at komme i finalerne i år. Det er derfor også ganske fortjent, at Sebastian Åris er blevet kåret som denne sæsons Most Improved Player.

Vi har taget en snak med Sebastian Åris, om hvad der ligger til grund for hans positive udvikling igennem denne sæson.

Åris har tydeligt kunne mærke en udvikling i hans spil

”Det sku da fedt, det jeg glad for,” lyder det fra Åris, da vi fortæller ham, at han har vundet denne pris. En tydeligt glad mand, som også selv har kunne mærke fremskridt i denne sæson.

”Jeg har spillet lidt mere aggressivt og kigget efter at drive lidt mere. Jimmy Moore har holdt det ret simpelt for mig, og det har bestemt hjulpet, og så syntes jeg mit hold har gjort et fornemt stykke arbejde ved at give mig bolden i positioner, hvor jeg er god,” siger den 25-årige dansker.

Sebastian Åris har som før nævnt løftet sit spil meget i denne sæson. Han snitter seks points mere end foregående sæson. Han er da også delvist enig i, at dette er hans bedste sæson.

”Om det er karrierens bedste sæson er jo subjektivt, men jeg har aldrig scoret mere, så hvis det er parametrene, så kan vi da sige ja,” siger han.

Før starten på denne sæson kom der en ny træner til det sydfynske. Den tidligere Randers-træner Jimmy Moore overtog Lukas Varga’s job, som valgte at tage til Horsens. Én mand som sidste sæson blev kåret som årets træner, har løftet Svendborg-mandskabet. De spiller nu meget mere aggressivt i forsvaret, samtidig med de formår at holde det simpelt i offensiven. Åris kan da også mærke, at Moore har været god for hans udvikling.

”Han (Jimmy Moore, red.) har brugt mig anderledes end andre trænere, jeg har haft. Det har været sjovt at prøve, og jeg trives i den rolle,” fortæller han.

Åris har i denne sæson fået lov til at tage flere vigtige beslutninger og spille mere frit. Han skyder fra distancen, når muligheden opstår, hvilket da også er tilladt, når man skyder eminente 45% fra trepointslinjen. Hvis kampen går ned til det sidste, er Moore heller ikke bleg for at lade Åris tage det sidste skud. Det er noget, som giver selvtillid til en spiller.

”Har hørt nogen sige “Trust the Process”, og ved at vinde en pris som MIP gør det lidt lettere at tro på, ” afslutter Sebastian Åris med at fortælle til Fullcourt.dk.

Du kan se nogle af Sebastian Åris’ bedste highlights fra sæsonen i videoen herunder:

Regler:

  • Priserne kåres ved, at alle stemmeberettigede laver en top tre i hver kategori.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads giver et point.

Pointfordeling

  1. Sebastian Åris (Svendborg Rabbits): 52
  2. David Efianayi (Horsens IC): 36
  3. Oscar Quackenbush (BK Amager): 30
  4. Magnus Møllgaard (Bakken Bears/ Bears Academy): 26
  5. Mads Bro Hansen (Bakken Bears/ Bears Academy): 7
  6. Marius Kirkholt Sørensen (Bears Academy): 7
  7. Gustav Rønneholt Johansen (Bakken Bears/ Bears Academy): 4

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Adama Darboe
BMS Herlev Wolfpack: August Haas
Bears Academy: Jacob Vistisen
Horsens IC: Frederik Rungby
Randers Cimbria: Chris Nielsen
Copenhagen Basketball: Nicklas Jønsson
Svendborg Rabbits: Sebastian Åris
Team FOG Næstved: Frederik Hougaard Nielsen
Værløse Blue Hawks: Martin Poulsen
BK Amager: Jonathan Klussmann

Repræsentanter fra Fullcourt:
Benjamin Nielsen Hald
Sebastian Pfaff
Mads Walter Friis Nielsen
Rasmus Lynge Schmidt
Sebastian Würtz Bonde
Benjamin Ghoula
Kristian Bundesen
Rasmus Enevoldsen Andreasen

Skrevet af

Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.