Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Bakken Bears viser tænder i storsejr

Bakken Bears slog mandag aften Svendborg Rabbits i de to holds sidste grundspilskamp forud for slutspillet.

Mandag aften skulle et revanche-tørstigt Bakken Bears forsøge at slå Svendborg Rabbits, efter at have tabt de to holds seneste indbyrdes opgør 3. marts. Derudover skulle Bakken Bears i det hele taget forsøge at komme tilbage på sejrssporet, efter et nederlag til Horsens IC i sidste spillerunde, mens Svendborg Rabbits igen var presset til at hente to point, for at holde håbet om en tredjeplads i grundspillet i live og dermed undgå Team FOG Næstved i første runde af slutspillet.

Bakken Bears var stadig uden Darko Jukic, men kunne til gengæld glæde sig over igen at have Tyler Ongwae, Daniel Mortensen og Thomas Lærke med på holdkortet. Den ekstra dybde på bænken skulle vise sig vigtig i en flot holdpræstation, hvor hjemmeholdet leverede 111 point, og konsoliderede sin førsteplads i Basketligaens grundspil.

Tæt start trods store udsving

Fra kampens start forsøgte Bakken Bears at sætte DeShawn Stephens i scene med flere afleveringer ind under kurven til den stærke center. Det resulterede hurtigt i en håndfuld scoringer fra Bakkens side. Når det ikke var Stephens som fik bolden i hænderne, var hans amerikanske kollega, QJ Peterson, vanen tro egenhændigt en stor trussel med sine hurtige drives mod kurven og skarpe afslutninger bag 3-pointslinjen. Naturligt nok tog de to amerikanske profiler en stor del af opmærksomheden i Svendborgs defensiv. Det betød, at der imidlertid var plads til at tilbagevendte Tyler Ongwae kunne markere sig med en række fine scoringer. Således scorede Ongwae 11 point i kampens første quarter, og spillede en vigtig rolle i det forspring Bakken fik opbygget.

For Svendborg Rabbits spillede guard-duoen Sebastian Åris og Brandon Norfleet en klog første quarter, hvor de læste spillet godt, og fik sat flere gode angrebsserier sammen som holdte Svendborg inde i kampen. Alligevel var de gæstende kaniner bagud 27-21 før andet quarters begyndelse.

I kampens andet quarter fik Bakken Bears opbygget et 15-pointsforspring. Forspringet kom efter en periode, hvor Bakken havde sat sig tungt på det offensive reboundspil og samtidig fik godt gang i 3-pointsscoringerne. Men bedst som det så ud til at hjemmeholdet havde styr på opgøret, begik Ongwae en angrebsfejl, som blev fulgt op med et par dårlige afleveringer, der førte til flere turnovers fra Bakkens side. Svendborg udnyttede fejlene og fik reduceret forspringet til blot 6 point med pausestillingen 51-44.

Bakken sætter tingene på plads

Som tidligere nævnt leverede Bakken Bears en solid holdindsats og særligt offensivt, var der mange om budet. Efter en første halvleg, hvor Peterson, Ongwae, og Stephens havde stået for de fleste scoringer, meldte Adama Darboe og Ryan Evands sig for alvor ind i kampen fra anden halvlegs start.

På 6 minutter scorede Darboe 13 point, mens Evans med sit karakteristiske baseline skud, også kun var med til at udbygge Bakkens føring. Bakken scorede 36 point i tredje quarter og tog for en stund pusten fra Svendborg, der nåede at komme bagud 86-60, inden Åris kunne reducere med 2 point kort før fjerde quarter.

På trods af det store hul op til Bakken, holdte Svendborg fast i deres spilkoncept, og forsøgte hele tiden at holde bolden kørende og spille deres eget spil. Det holdte ligeledes Bakken til ilden, så selvom gæsterne fra Svendborg fik reduceret og skåret hjemmeholdets forspring en anelse ned, måtte de alligevel se sig slået med 20 point. 111-91 vandt Bakken i de to holds sidste grundspilskamp.

Med nederlaget til Bakken Bears, er Svendborg nu sikrer på at skal møde Team FOG Næstved i første runde af slutspillet, mens Bakken får 5 kampe i Vejlby-Risskov hallen mod Bears Academy.

Imponerende bredde

Bakken Bears havde i aftnens kamp 6 spillere med 10 point eller mere, mens hele tre spillere kom op på 17 point eller derover. Ryan Evans og QJ Peterson kunne efterfølgende dele kampens topscorer værdighed sammen med Svendborgs Brandon Tabb. 19 point scorede de tre spillere hver.

Ryan Evans spillede dog en vanvittig effektiv kamp, hvilket også kunne ses på hans +/- for kampen. + 28 var Bakken med Evans på banen. Den tidligere Basketligaen MVP leverede da også en solid og alsidig indsats med 5 assists, 4 rebounds, 2 steals og 2 blocks udover de 19 point.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.