Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Blue Hawks lægger pres på Wolfpack med ny sejr

Værløse Blue Hawks og Bears Academy leverede søndag eftermiddag en aldeles seværdig kamp med et højt tempo og en vigtig sejr på højkant.

Billede: 1st Down Photo

Efter Copenhagen Basketball i fredags slog BK Amager, var der pres på Bears Academy, da de søndag eftermiddag var på besøg hos Værløse Blue Hawks i Søndersøhallen.

Bears Academy skulle forsøge at lægge yderligere afstand til Copenhagen Basketball på niendepladsen, mens Værløse Blue Hawks jagtede en sejr for at lægge afstand til BMS Herlev Wolfpack.

Motivationen var virkede bestemt også til at være til stede hos begge hold, hvilket udmøntede sig i en intens og underholdende kamp.

Point efter point

Begge hold kom energiske ud til første quarter, hvor særligt gæsterne fra Bears Academy viste aggresivitet og hurtigt spil, som førte til flere åbne skud tæt på kurven. Derudover vae de unge bjørne dominerende i reboundkampen, som både sikrede dem selv en håndfuld second chance points, og omvendt holdte Værløse væk fra det samme.

Fælles for de to mandskaber, lå der en imponerende holdpræstation bag de mange point, hvor Værløse og Academy havde henholdsvis 6 og 8 spillere på scoringstavlen efter første quarter.

Mens første quarter stod i inside spillets tegn, var de to hold brandvarme bag trepointslinjen i andet quarter, hvor særligt Mads Bro Hansen og Asbjørn Nerlov havde tur i den.

Ingen af de to hold slap gaspedalen og eftersom hvert hold konstant svarede igen på modstanderens scoringer, kunne de to mandskaber gå til halvleg ved stillingen 50-50.

En mavepuster til Bears Academy

De to holds parløb fortsatte fra tredje quarters begyndelse, hvor særligt Mathias Bak Christensen for alvor var i spilhumør og leverede 10 point.

Desværre for kampens spænding blev det også i tredje quarter, at Værløse fik slået et forspring til Bears Academy, da gæsterne gik kolde offensivt og kun scorede 6 point i løbet af de sidste 5 minutter og 30 sekunder af perioden.

Selvom Academy kæmpede for at komme tilbage i opgøret, fik de aldrig fat om kampen igen og efter en velspillet fjerde quarter fik Blue Hawks udbygget deres forspring med yderligere 10 point, inden Vendrell fik pyntet lidt på resutlatet kort før tid til slutstillingen 105-87.

Bears Academy bed godt fra sig, men i sidste ende blev det til en sikker Værløse sejr, hvor Mathias Bak Christensen leverede forrygende underholdning og på egen hånd diskede op med 30 point. Dermed blev Bak Christensen også kampens topscorer, mens Magnus Mølgaard ellers forsøgte at holde trit med sine 24 point.

Førstepladsen i Pro B

Sejren var Værløses tiende i sæsonen, hvilket lige nu er nok til en øjeblikkelig førsteplads i Basketligaens Pro B. Med sejren lægger Blue Hawks igen pres på BMS Herlev Wolfpack, der lige nu indtager andenpladsen.

De to hold møder hinanden 26. marts i en kamp, der kan vise sig at blive afgørende for førstepladsen i Pro B. Det kræver dog, at Wolfpack også slår Svendborg og Randers for at overhalve Værløse.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter en formidabel sæson for Værløse Blue Hawks i Basketligaen skifter han nu til Spanien.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Efter en forrygende sæson for Bears Academy er det nu tid til et trænerskifte.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.