Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

BK Amager

Niki Tamjidi begræder Wolfpack-exit, men glæder sig over Amager-fremtid

Den forhenværende Wolfpack-guard, Niki Tamjidi, så ingen anden udvej end at skifte Wolfpack ud med Amager, men glæder sig til at spille for den ambitiøse klub.

I torsdags var Fullcourt i Amagerhallen for at dække pokalkampen mellem BK Amager fra 1. division og BK Ishøj Flamme og 3. division.

Den skarpe seer kunne bemærke, at den tidligere Wolfpack-trio, Andreas Høier, Casper Ishøi og Niki Tamjidi alle var at finde på bænken. De to sidstnævnte er godt nok skadede i øjeblikket, men det er en hel del rutine, BK Amager har haft held med at hente til klubben.

Niki Tamjidi rykkede til Amager kort efter, at han egentlig havde forlænget sin kontrakt med Wolfpack. Der var dog nogle ting, der efter ikke levede op til Tamjidis forventninger, som straks gik i gang med at lede efter en ny klub. Og her faldt valget af Amager helt naturligt.

“Mit skifte fra Wolfpack var præget meget af spilletidsmæssige årsager og min rolle på holdet. Det faldt desværre ikke i min smag, og var ikke det, jeg regnede med.”

“Jeg føler, at jeg har truffet den rigtige beslutning, men med det sagt vil jeg gerne takke Wolfpack-organisationen for alt, hvad de har gjort for mig. Jeg har været der i 10 år og nydt hvert eneste øjeblik.”

“Jeg valgte at rykke til Amager, da de har ambitioner. De er en klub med stolte traditioner og har en stærk opbakning fra baglandet.”

I pokalkampen var Niki Tamjidi ikke med på grund af en skade. Det afholder ham dog ikke for at være deltagende under kampene, hvilket man kunne se på Fullcourts livetransmission. En oplevelse Niki Tamjidi i øvrigt er fan af.

“Jeg vred om på min fod for ca. 4 uger siden, men jeg regner med at være klar primo/medio januar.”

“Jeg synes, det er vildt fedt, at der kommer mere mediedækning på basketball i Danmark. Jo flere, som ser det på de forskellige platforme, desto flere bliver motiveret til at møde op i hallerne og se kampene.”

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amager gik efter en flot sæson 2024/25, der endte med et nederlag i Playoff B-finalen, en spændende sommer i møde. Amagerkanerne rådede over...

Basketligaen

BK Amager mister en af deres profiler til den kommende sæson, da Tomas Bjarkason skifter til tyske SC Rist Wedel e.V.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Basketligaen

BK Amager har forlænget aftalen med cheftræner Pat Ryan for endnu en sæson.

Basketligaen

Torsdag aften blev endestationen for både Værløses sæson og Karl Boje Formanns karriere. Efter syv år i Basketligaen sluttede det hele mod BK Amager...

Basketligaen

Det bliver enten BK Amager eller Holbæk-Stenhus, der i år kan krone sig Playoff B-mester.

Aabyhøj IF

Tre af de fem spillere på årets hold i Kvindebasketligaen spiller for Falcon.

Aabyhøj IF

Aabyhøj IF og Falcon levede op til favoritværdigheden i de første semifinaler i Kvindebasketligaen og er nu et skridt tættere på finalerne.