Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

William Vang om skifte: “Nu ser jeg frem til at prøve noget nyt”

BC Copenhagen bygger deres holdkort med en kerne af danske spillere. En af dem, som skal tørne ud for hovedstadsklubben er William Vang. Og det ser den danske guard meget frem til.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Allerede ret tidligt på sommeren har BC Copenhagen fået styr på en stor del af deres holdkort. Klubben fra hovedstaden har hentet spillere ind fra flere af holdene  i Basketligaen. Martin Poulsen fra Team FOG Næstved, Marko Veljic fra Værløse Blue Hawks og William Vang fra Holbæk-Stenhus.

For William Vang var skiftet fra Holbæk til Nørrebro en velovervejet beslutning. Så efter én flot sæson i Holbæk-trøjen, og da beslutningen om Vangs nye hold skulle tages, var der forskellige ting, der spillede ind, da han valgte BC Copenhagen.

“Der er mange faktorer, der spiller ind, når jeg skal tage en beslutning om, hvor jeg skal spille. Jeg har haft nogle rigtig gode træninger med holdet og snakke med Jesper Krone. Det udslagsgivende for mit skifte blev min mavefornemmelse omkring hele situationen,” fortæller William Vang til Fullcourt.dk

Tid til noget nyt

Skiftet til BC Copenhagen kommer efter nogle gode år i Holbæk. Så William Vang glæder sig til den udfordring, man får, når man skal spille på et nyt hold og sammen med nye holdkammerater.

“Jeg har spillet i Holbæk i fem gode år. Nu ser jeg frem til at at prøve noget nyt. Det bliver fedt at blive en del af BC og lære de andre spilleres spillestil på banen at kende – det er altid spændende at spille med nogen man ikke har spillet med før,” siger William Vang til Fullcourt.dk.

Udover de nye holdkammerater, så ser Vang også frem til kulturen hos BC Copenhagen, og ikke mindst deres fans i Nørrebrohallen.

“Jeg ser frem til at få kreeret en bæredygtig træningskultur og en god holdånd, så vi kan dygtiggøre os og spille nogle gode kampe. Og så glæder jeg mig også meget til at spille foran BC’s fanbase,” fortæller William Vang til Fullcourt.dk.

Debutsæsonen

William Vang var en del af Holbæk-Stenhus truppen, da holdet spillede deres første sæson i Basketligaen. Det var også William Vangs første sæson i Basketligaen. Den unge guard spillede en super flot sæson, hvor han snittede 9,2 point, 3,2 rebounds og 1,9 assists.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...