Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Værløse Blue Hawks sikrede sig sæsonens syvende sejr i Basketligaen

Værløse Blue Hawks sikrede sig sejren over BMS Herlev i opgøret, der sluttede 81-76 til hjemmeholdet.

Foto: Heinzefoto

Lokalopgøret mellem Værløse Blue Hawks og BMS Herlev blev en tæt affære, hvor det blev hjemmeholdet, som sikrede sig sejren efter fire tætte perioder. Hjemmeholdet vandt kampen 81-76 over BMS Herlev, som forsat ligger på en tiendeplads i Basketligaen, mens Værløse lige nu befinder sig på en sjetteplads.

God hjemmestart

I kampens første periode kom hjemmeholdet bedst fra start. Rigtig godt ført an af holdets helt store profiler, kunne hjemmebanefansene se, hvordan deres favoritter bare blev ved med at udbygge føringen ned til BMS Herlev, som havde lidt svært ved at lukke ned for Værløse.

Da første periode sluttede, havde Værløse fået en føring på 32-21 over BMS Herlev.

BMS pressede på

Efter den lidt svære start af BMS Herlev, kom de for alvor med i kampen igen i kampens tre resterende perioder. De fik hentet godt ind på Værløses føring allerede i anden periode, og der var pludseligt noget spændning tilbage i kampen, da holdene gik til pause med stillingen 47-42 til Værløse.

I kampens sidste to perioder formåede Blue Hawks at holde føringen i største delen af kampen, så da kampen var slut, så havde de sikret sig sejren og de to point til regnskabet. Kampen sluttede 81-76 til Værløse Blue Hawks over BMS Herlev.

Dominerende profil

Når Værløse har vundet en kamp, kan man næsten altid godt regne med, at Adam Heede-Andersen har spillet en god kamp, hvilket også var tilfældet i sejren over BMS. Den 27-årige Værløse-profil spillede en super kamp, hvor det blev til 27 point, 7 rebounds og 5 assists.

For gæsterne var det også en af deres danske profiler, der sluttede med flest point for dem. Carlo Urne sluttede kampen med 17 point for BMS Herlev.

Næste runde

Værløse Blue Hawks skal på tur i deres næste kamp i Basketligaen. De skal møde Svendborg Rabbits i den sydfynske kystby. Den kamp bliver spillet den 15. janaur klokken 19:00.

BMS Herlev skal også en tur over Storebælt, når de skal spille deres næste opgør. De skal dog lidt længere end sydfyn. De skal en tur til Aarhus, hvor de skal møde Bears Academy. Den kamp skal spilles den 19. januar klokken 18:30.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...