Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Snæver Bakken-sejr over Næstved

Der var drama til det sidste, da Næstved tog imod Bakken Bears i denne rundes topopgør. Det blev gæsterne fra Aarhus, der løb med sejren til sidst. Kampen sluttede 80-83.

Foto: Kim Haugaard - FRAME2

Toppen af Basketligaen er uhyre tæt med Playoff lige om hjørnet. Det er kun to point, som deler Team FOG Næstved og Randers Cimbria med Horsens IC og Bakken Bears.

Til dagens kamp var Bakken Bears taget til Næstved for at tage revanche over dem, efter et nederlag i Aarhus, da Næstved var på besøg. Det var en kampklar Team FOG Næstved trup, som kun måtte undvære Lukas Christensen, der har været småskadet op til weekendens kamp.

Det blev gæsterne fra Bakken Bears, som kunne gå fra aftens kamp med to point med hjem til Aarhus. Kampen ender 80-83 til bjørnen.

Lull dominans

Det var gæsterne fra Aarhus, der kom bedst fra start. De fik det hele til at spille i begge ender. Næstved havde problemer med at komme ordenligt til kurven, og når de så kom til ringen, manglede de det sidste held. Det var dog langt fra hele perioden, som var sådan. Næstved fik styr på spillet, og kom tilbage i kampen.

Jimbo Lull dominerede i spillet under kurven, og Bakken-spillerne havde svært ved at dække ham, når den tårnhøje center lagde bolden stille og roligt i kurven. Efter et godt Næstved-run, havde de tilkæmpet sig en føring på otte point ned til de forsvarende mestre. Men den føring fik Bakken Bears pyntet lidt på. Perioden sluttede 26-20 til Team FOG Næstved.

Bjørnene bed fra sig

Kampens anden periode startede med et brag, da Gustav Knudsen kom flyvende forbi alt og alle, og leverede et kæmpe dunk til at starte anden periode med. I første del af anden periode fortsatte Næstveds deres god spil fra første periode. Rodney Chatman trak det store læs for Team FOG Næstved. Når han satte kurs mod ringen, havde Bakken svært ved at stoppe ham.

Men godt ført an af Ryan Evans, fik Bakken Bears hentet ind på Næstved-føringen. Faktisk så meget, at perioden sluttede helt lige. Holdene gik til pause med stillingen 48-48.

Næstved dukkede aldrig op

I kampen tredje periode var der kun ét hold på banen. Team FOG Næstveds tilstedeværelse var minimal i perioden, så Bakken Bears havde fri bane til at stikke af, og den chance udnyttede de. Bakkens Gustav Knudsen var en kæmpe trussel for Næstved, men de kunne ikke lukke Knudsen ned, så havde gjorde, hvad der passede ham. Imens Bakken Bears kørte derudad, så virkede det som om Næstved var tilskuer til deres egen kamp. Efter tre perioder, var stillingen 59-70 til gæsterne.

Næstved kiggede frem

I fjerde periode var Næstved kommet ud af omklædningsrummet. De lavede et kæmpe comeback, så kampen var helt åben igen. I kampens sidste minutter var der skiftende føringer. Begge hold ville have lukket kampen. Men det blev Bakken Bears, som trak det længste strå. Kampen sluttede 80-83 til Bakken Bears, som nu har 28 point, ligesom Næstved og Randers.

Kampens topscorer skulle findes på det tabende hold. Det blev den velspillende Rodney Chatman, der sluttede med flest point. Han scorer 31 point kampen.

 

 

 

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...