Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria trak det længste strå i OT-drama

Randers Cimbria var bedst, da deres opgør i mod Team FOG Næstved skulle afgøres i overtiden. Kronjyderne vandt kampen, 86-78.

Foto: Andreas Würtz

Dagens opgør i Arena Randers var vigtig for begge mandskaber. Randers lå inden kampen udenfor top fire, mens Team FOG Næstved havde mellemspillets tredjeplads, så der var en masse på spil til kampen. Det blev hjemmeholdet, godt ført an af Reginald Kissoonlal, som gik ud af kampen som sejrherre. Kampen, som skulle afgøres i overtime, sluttede 86-78 til Randers.

Næstved kom bedst fra start

Randers Cimbria havde lidt startvanskeligheder, som resulterede i en tidlig Næstved-føring. Første perioden sluttede 20-16 til gæsterne fra Næstved. I anden periode var det stadig Næstved, som styrede kampen. Til gengæld kom Randers Cimbrias helt store stjernerspiller, Reginald Kissoonlal, så småt i gang i anden periode, og selvom holdene gik til pause med stillingen 32-38 til Næstved, var kampen på ingen måde slut. Lige præcis Kissoonlal gik hen og fik en hovedrolle i kampens to sidste perioder.

Cimbrias nummer fem var ustoppelig

I denne sæson kan man ikke sige Randers Cimbria uden også at sige Reginald Kissoonlal. Han var ikke til at stoppe i kampens to sidste perioder. Med 12 point i tredje og otte point i fjerde periode, var han arkitekten, som fik Randers tilbage i kampen. Men der skulle mere end de normale 40 minutters basketball til, før kampen kunne blive afgjort. Med stillingen 72-72, da sidste periode var slut, skulle holdene i overtime.

I de ekstra fem minutter blev Kissoonlal og resten af Randers-truppen for stor en mundfuld for gæsterne, som endte med at tabe 86-78 til Randers Cimbria.

Kampens topscorer lavede 32 point og hev 12 rebounds. Det blev selvfølgelig Reginald Kissoonlal. Den store forward var nøglen til en Cimbria-sejr mandag aften i Arena Randers.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.