Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Optakt: Kampen mellem storbyerne udkæmpes i Aarhus

Forhåndsfavoritterne til mesterskabet, Bakken Bears, tager imod BC Copenhagen, når begge mandskaber spiller deres første kamp i den nye sæson af Basketligaen.

Foto: Kim Haugaard - FRAME2

København skal til Aarhus. Fredagens opgør i Basketligaen er mellem Bakken Bears, som vandt deres 21. mesterskab i sidste sæson, og BC Copenhagen, som vandt B-finalen over Værløse Blue Hawks i den forgangne sæson. Selvom Bakken Bears er favoritterne til dagens kamp, så kommer BC Copenhagen med en trup af spændende talenter og rutinerede spillere, som har prøvet at slå Bakken Bears før.

BC Copenhagen

Holdet fra hovedstaden hopper bussen mod smilets by med en trup, hvor der har været en del udskiftninger i sommeren, i forhold til sidste års trup.

En del af holdene i Basketligaen har fået ny træner. Det samme gælder hos BC Copenhagen. Jeffrey Fawme stoppede som træner i BC Copenhagen efter sidste sæson, men klubben hentede en yderst kompetent træner ind, som Jeffrey Fawmes afløser. Den tidligere AKS Falcon-træner, Jesper Krone, blev ny mand i spidsen hos BC Copenhagen.

Jesper Krone og resten af folkene bag BC Copenhagen har haft en produktiv sommer, hvor der både er blevet forlænget med BC-profiler, hentet nye profiler og skaffet nye talenter til klubben.

To af den navne, som har forlænget med klubben er to spillere, hvor man ikke kan sige BC Copenhagen uden at komme i tanke om dem. Andy Ramirez og Mr. Double-Double, Durell Vinson. De to kunne sagtens gå hen at blive en vigtig brik i truppen, der er præget af unge talenter.

BC har også hentet nye rutinerede kræfter ind. Blandt andet Matt Treacy, som er den eneste nye udenlandske spiller, som er kommet til København. Udover Treacy, så har klubben præsenteret to Basketligaen-profiler.

Mathias Bak Christensen og Martin Poulsen er kommet til klubben efter to sæsoner i Team FOG Næstved, hvor de begge var med til at slå Bakken Bears i en kamp i sidste sæson. Så de to ved, hvad der skal til, for at BC kan besejre deres modstandere i aften.

BC Copenhagen har også hentet talenter ind fra nogle af de danske klubber, som er dygtige til at skabe dygtige basketballspillere. Klubben har hentet William Vang og Marius Lescevski fra Holbæk-Stenhus og Stevan Novovic, Bilal Raymond og Willas Møller fra Falcon Basketball.

Bakken Bears

De forsvarende mestre fra Aarhus, der for det meste skal regnes som favoritter til titlen. Mandskabet, som begynder sæsonen i aften, er næsten identisk med den trup, som tørnede ud for bjørnene i finalerne i sidste sæson. Der er kun blevet hentet fire spillere til klubben, som ikke var med i sidste sæson. DeAndre Pinckney, Malik Parsons, Frederik Drejer og Sylvester Berg Pedersen.

De to førstnævnte er kommet direkte fra college i USA, hvor begge spillere var en vigtig del af deres collegehold. Frederik Drejer har byttet SISU ud med Bakken Bears. Det er en af landets største basketballtalenter, som nu skal spille for landets bedste klub. Sylvester Berg Pedersen er også ny på holdkortet i forhold til sidste sæson, men han er ikke ny i Aarhus. Han vender hjem til klubben efter en smuttur til udlandet, hvor han spillede i den næstbedste spanske liga for forskellige klubber.

At Bakken Bears kun har hentet fire nye spillere, hvor en af dem kender klubben, er en kæmpe fordel. Det betyder, at det næsten er et totalt sammespillet hold, der skal forsøge at genvinde mesterskabet for 22. gang i klubbens historie.

Kampstart

Kampen mellem klubberne fra landets to største byer bliver spillet i Aarhus, hvor Sparekassen Danmark Basketball Center ligger gulv til opgøret. Den bliver fløjtet igang klokken 18:30.

 

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.

Bakken Bears

Bakken Bears er i gang med at forberede sig på næste sæson, hvor man netop har sikret sig underskriften fra en rigtig klub-veteran.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.