fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Næstved-sejr i Svendborg: De vilde kaniner blev tæmmet

Det var et brag af en kamp, der blev spillet i Svendborg mandag aften. Det blev gæsterne fra Næstved, der løb med sejren. Kampen sluttede 105-115 til Team FOG Næstved.

Arkivfoto: Rasmus Lynge Schmidt

I en propfuld Rise Sparekasse Arena var der tændning på fra første sekund i et af mandagens Basketligaen-opgør. Efter en spændende kamp, hvor der både var store forspring og små føringer, blev det Team FOG Næstved, som kunne tage sejren hjem til sydsjælland. Kampen sluttede 105-115 til gæsterne.

Fuld fart frem

I kampens første periode var det kun Team FOG Næstved, som var dukket op til kampen. Svendborg Rabbits kunne slet ikke følge med gæsterne, der til gengæld var kommet med spillehumøret i top. Første periode blev en magtdemonstration fra Næstved, som ligende nogle, som elskede hvert sekund i den periode. Efter de første ti minutter var stillingen 18-31 til Team FOG.

I anden periode kom Svendborg Rabbits bedre med i kampen. Spillet begyndte at glide lidt bedre, og skudene gik oftere og oftere i. Tope Ola Arikawe og Jermaine Marrov var hjemmeholdet helt store spillere i anden periode, hvor holdet begyndte at spille lige op med Team FOG Næstved. Alene de to spillere stod for 26 point af Svendborgs 29 point i den periode. Da holdene kunne gå i omklædningsrummet til pausen var stillingen 47-59 til Næstved, der stadig havde et godt forspring ned til hjemmeholdet.

I tredje periode fik Svendborg Rabbits åbent kamp helt op igen. Næstved var gået lidt i stå, og det udnyttede Rabbits. 12-pointsføringen fra anden periode blev hurtigt indhentet. Flere af Svendborgs spillere kom på tavlen i perioden, som var en af de helt afgørende ting for Svendborg-comebacket. Stillingen var 73-79 til Næstved, inden kampens sidste og afgørende periode.

Der var lagt op til kamp til stregen i sidste periode. Rabbits havde momentum i starten af perioden, men det vendte i takt med tiden løb af uret. Team FOG Næstved var for gode. Da det gjaldt viste Næstved-spillerne, at de spiller på et niveau over kaninerne. De udnyttede Svendborgs turnover, ramte det meste og løb simplethen bare fra Svendborg-spillerne, der ikke havde mere at byde på til sidst i kampen.

Efter en utrolig spændende kamp, i Rise Sparekasse Arena, hvor stemningen var i top, sluttede kampen 105-115 til Team FOG Næstved.

Kampens profiler

I mandagens kamp var der specielt to spillere, man som publikum lagde ekstra mærke til på lægterne. To spillere, der gjorde det virkelig fedt i mandagens kamp. Den ene var Kentwan Smith.

Man kan altid regne med en bund solid kamp af Smith, når kaninerne skal spille. Det er ligemeget om det er rebounds eller point, så skal han nok præstere. I mandagens kamp lavede Smith 23 point og 13 rebounds. Selvom det i de fleste i kampe kunne have været nok til at blive topscorer, men når modstanderne har Mike Mcguirl med, så har han en tendens til at slutte som topscorer.

Det gjorde han også mandag aften. Den atletiske guard scorer på alle tænkelige måder, når første kampen er gået igang. Det er ligemeget om han sender den afsted to meter bag trepointslinjen, eller får en friløber og det er et nedadgående skud, der skal laves, så er det mere reglen end undtagelsen, at han scorer.

Mike Mcguirl sluttede med 31 point, og titlen som kampens topscorer endnu en gang i en Næstved-kamp denne sæson.

100 plus point til begge hold

Mandagens kamp sluttede med 220 point scorede på de 40 minutter i Rise Sparekasse Arena, hvilket er den kamp med næstflest point i en kamp denne sæson i Basketligaen.

Der har faktisk kun været tre kampe, hvor begge hold har scoret over 100 point. I sæsonens første kamp, hvor begge hold rundede de 100 point, var det faktisk også Team FOG Næstved, der var indblandet. Det var deres nederlag til Bears Academy på 102-104.

Den anden kampe med plus 100 point pr. hold var det Randers Cimbria, der gav den gas i offensiven og slog BK Amager med 138-104.

Den tredje var mandag, hvor Team FOG Næstved slog Svendborg Rabbits med 105-115.

Næste runde

I næste runde får Team FOG Næstved besøg i Horsens IC. Den kamp bliver spillet den 23. marts klokken 19:15.

Svendborg Rabbits får besøg af Randers Cimbria i deres næste runde. Den kamp bliver spillet den 29. marts klokken 19:00.

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.