fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

Horsens fik endnu engang dødsstødet i fjerde periode

Forventningen var høj forud for Basketligaen-klassikeren mellem Horsens IC og Svendborg Rabbits. Det var da også et underholdene opgør, hvor gæsterne dog trak fra i sidste periode. De vandt 77-93 i Horsens, i en kamp, hvor de to truppers bredde gjorde udfaldet.

Foto: MJ

Torsdag aften var der en sand lækkerbisken på menuen, i den danske basketliga. Kampen stod mellem Horsens IC og Svendborg Rabbits, og blev afviklet i Forum Horsens. På forhånd forventede man et tæt opgør, som ville afgøres i de sidste minutter. Efter et generelt tæt opgør, trak kaninerne fra i sidste periode, og vandt ganske fortjent kampen 77-93.

Hjemmeholdet fra Horsens kom fra et nederlag til Bakken Bears, hvor de i store dele af kampen virkelig bød bjørnene op til dans. Dog gik gassen af ballonen i fjerde periode, ligesom tilfældet også skulle vise sig at være her til aften. Omvendt åbnede gæsterne deres sæson med en overbevisende sejr mod Bears Academy.

Begge mandskaber havde hele truppen til rådighed, efter en første kamp for Svendborg, hvor de måtte undvære fire spillere. Særligt Brandon Norfleet og Sebastian Åris var vigtige at have tilbage hos kaninerne, der begge spillede en stor kamp i Forum Horsens.

Bredden skulle vise sig at få stor betydning

Kampen var langt hen af vejen en tæt affære, hvor der virkelig blev spillet noget flot basket. Det var to meget koncentreret mandskaber, som spillede intenst, men samtidig også underholdende.

Gæsterne fra Sydfyn kom bedst fra land i opgøret, og vandt første periode 22-26. Horsens formåede dog hurtigt at svare tilbage på Svendborg’s fine start, og vandt den efterfølgende periode. Ved halvleg var kampen helt lige 46-46.

Inden fjerde periodes start var det gæsterne som var i front med tre point, 63-66. En ganske smal føring, og således var der gjordt klar til en rigtig spændene afgørelse. Bredden i de to trupper, skulle dog vise sig af få stor betydning.

Horsens-spillerne begyndte virkelig at se trætte ud, som fjerde periode gik. Det resulterede i en række turnovers og missede skud fra De Gule. Kaninerne trak stille og roligt fra, og var oppe med 15 point, med to minutter tilbage af opgøret. Således var opgøret så godt som afgjort, og Horsens formået aldrig at komme med et modsvar. Dermed kunne kaninerne trække sig sejrrigt ud af opgøret med en 77-93 sejr, hvor fjerde periode igen skulle vise sig af blive dødsstødet for Horsens-mandskabet.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Endnu en pragtpræstation var ikke nok for Horsens

I sæsonens første kamp tryllede Khalil Ahmed i den grad i Vejlby-Risskov Hallen. Igen i aften stod det i Ahmed’s tegn, hvor han formåede at score flotte 35 point med en pragtfuld scoringsprocent på 53%. Oveni det havde han seks rebounds og fire assists. Denne pragtpræstation var dog ikke nok for hjemmeholdet, som ikke fik point fra mange andre steder.

Den unge og spændene Magnus Jespersen stod noteret for en double-double med 12 point og 10 rebounds.

Hos gæsterne var pointene noget bedre fordelt. Mest scorende blev Corey Silverstrom med sine 23 point, mens Tyre Gatright endte på 20 point.

De to kaniner, som ikke var med i sidste kamp var også pragtfulde i dagens kamp. Sebastian Åris endte med 14 point, 7 rebounds og 5 assists, og var pragtfuld i alle facetter af spillet. Norfleet endte med stabile 16 point.

Næste gang De Gule skal i spil, er 7. Oktober, hvor de skal et smut til Næstved. Således en hård start på sæsonen, og mod Team FOG Næstved bliver det bestemt ikke nemt i et kogende Arena Næstved. Rabbits har til gengæld en noget mere overkommelig modstander i theView Copenhagen. De spiller i hovedstaden d. 9. Oktober.

 

 

Annonce. Scroll for at læse videre.

 

Skrevet af

Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.

Annonce

Andre artikler med dette emne