Da den nye sæson af Basketligaen blev fløjtet igang denne sommer, betød det ikke kun et frisk start for mange af holdene. For Holger Saugstrup Rasmussen, der tidligere havde spillet for Team FOG Næstved, betød det også en frisk start efter et år, hvor han ikke spillede i Basketligaen.
Problemet og løsningen
Da Holger Saugstrup Rasmussen første gang kom til en Basketliga-klub var det Team FOG Næstved. Der blev han præsenteret i 20/21-sæsonen. Der spillede han også i to sæsoner, men problemerne med den unge spillers ankler blev værre op til 22/23 sæsonen i for Team FOG Næstved.
“Jeg havde døjet med smerter i den ankel siden 2020, så jeg trænede den sommer op, så godt som jeg vidste, og med hjælp fra fysioterapeuterne fra Team FOG Næstved. Men det blev ikke til mere end en kort pre-season og en træningskamp, før at smerterne blussede op igen, og at anklen begyndte at låse sig,” fortalte Holger Saugstrup Rasmussen til Fullcourt.dk
På grund af problemerne med ankel, så tog han en beslutning, som de færreste nok ville jeg have taget.
“Jeg besluttede at tage et år ud af kalenderen for at give den noget ro og virkelig researche, hvad jeg kunne gøre for at spille igen uden de store skader og skavanker,” sagde Holger Saugstrup Rasmussen til Fullcourt.dk.
Frisk start
Efter en sæson, hvor Holger undersøgte en masse, så han kunne blive klogere på kroppen, så han forhåbentlig kunne spille basketball igen uden store skader, var han klar på at gøre sit indtog i Basketligaen igen. Han fik en kontrakt hos Bears Academy, som har stort fokus på lige præcis det, som Holger ønskede med sit skifte til Aarhus.
“Kort sagt mulighed for at udvikle mig. En mulighed for først og fremmest at blive endnu klogere på, hvordan jeg håndterer skader, da jeg desværre har haft lidt for mange af dem. Så derudover for alt det basketmæssige, så jeg på sigt for alvor kan gøre mig gældende i ligaen. Og sidst, men ikke mindst for at være en del af ungt fællesskab med en masse ambitiøse gutter, der elsker basket,” fortalte Holger Saugstrup Rasmussen til Fullcourt.dk.
Udvikling og kroppen vægtede han højt, da han tog til Aarhus. Han har også fået en fin start på sæsonen. Han spiller i gennemsnit 19,2 minutter, hvor det bliver 6,6 point og 6,6 rebounds per kamp for den unge danskere.
Selvom han er kommet tilbage på banen, så er det hele ikke kun optur, men han ser fremad på en sæson hos Bears Academy.
“Det har været godt, men hårdt. Vi har som hold været lidt svingende, hvor vi i lidt for mange kampe har været lige ved og næsten. Personligt har jeg også både haft op og nedturer, hvad angår mit spil. Men overordnet set godt, jeg har formået at spille samtlige kampe – kroppen har det bedre, og jeg ser frem til resten af sæsonen sammen med holdet,” fortæller Holger Saugstrup Rasmussen til Fullcourt.dk.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.