Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Fullcourt Awards – Coach of the Year: Jimmy Moore

Denne uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets sjette og næstsidste sæsonpris, der går til Randers Cimbria-cheftræner Jimmy Moore.

Sæsonen i Basketligaen er slut.

Bakken Bears sikrede sig det danske mesterskab for syvende gang i træk efter en spændende sæson i Basketligaen, der udover guld til Aarhus-holdet sluttede med sølvmedaljer til Team FOG Næstved og bronze til Randers Cimbria.

Holdene i landets bedste række er gået på sommerferie og har rettet blikket mod den kommende sæson, hvor flere trupper allerede nu er ved at tage form, men inden der lukkes helt ned for sæson 2022/23 i Basketligaen skal vi have uddelt årets priser i Fullcourt Awards.

Vi er nu nået til den sjette pris “Coach of the Year” i årets Fullcourt Awards, der for andet år i streg går til amerikanske Jimmy Moore, der førte Randers Cimbria til en stor sæson.

“Hver gang man bliver anerkendt for ens arbejde og indsats, er det fantastisk. At være cheftræner er en beskæftigelse, hvor ens præstationer konstant bliver målt og vejet, så det er altid rart at være på den modtagende ende af positiv feedback,” siger Jimmy Moore til Fullcourt.dk. og uddyber:

“At vinde prisen som “Coach of the Year” igen handler for mig altid om holdets succes og er en belønning for det hårde arbejde og den seriøse kærlighed til sporten. Jeg starter hver sæson med at være målorienteret for holdet og klubben, og enhver ekstra anerkendelse er altid noget, der gør en ydmyg,” siger han.

Randers Cimbria, anført af den stærke trio bestående af Jonathan Klussmann, Brandon Norfleet og Josh Fortune, imponerede stort i årets grundspil og kunne derfor stå som vinder af grundspillet for første gang nogensinde i klubbens historie. Moore og co. gik gennem grundspillet med 17 sejre i 20 kampe og var ubesejrede hjemme i Arena Randers.

Den forgangne sæson var historisk for Randers Cimbria, og dette hæfter succestræneren sig også ved.

“Denne sæson var historisk for Randers. Vi slog flere klubrekorder: vi sluttede på førstepladsen i grundspillet, havde den længste sejrsstime i klubbens historie og var ubesejrede på hjemmebane i grundspillet. At vi sluttede sæsonen med flere medaljer fortæller meget om holdets flittighed og arbejdsmoral, hvilket resulterede i nogle virkelig mindeværdige øjeblikke. Jeg er meget tilfreds med, hvordan sæsonen forløb,” siger han.

Regler:

  • Priserne kåres ved, at alle stemmeberettigede laver en top tre i hver kategori.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads giver et point.

Pointfordeling:

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Skyler Bowlin
BMS Herlev: August Haas
Bears Academy: Keane Thomann
Horsens IC: Vedran Borovcanin
Holbæk-Stenhus: Rasmus Blak Møller
Randers Cimbria: Jonathan Klussmann
BC Copenhagen: Andy Ramírez
Svendborg Rabbits: Jacob Enevold Jensen
Team FOG Næstved: Mathias Bak Christensen
Værløse Blue Hawks: Asbjørn Nerlov
BK Amager: Oscar Quackenbush

Repræsentanter fra Sport Live: 
Aske Strandbygaard
Mikkel Guldbjerg

Repræsentanter fra Fullcourt:
Sebastian Pfaff
Alexander Christiansen
Rasmus Lynge Schmidt
Jacob Sørensen
Gustav Nedergaard
Jacob Holdgaard Jensen
Juan Carlos Rasmussen

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.