fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Endnu en storsejr: Randers Cimbria banker BK Amager

Randers Cimbria snuppede endnu en stor sejr i Basketligaen. Denne gang blev BK Amager offeret for Randers Cimbria’s profiler. Opgøret sluttede 104-57 til kronjyderne.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Randers Cimbria’s start på denne sæson i Basketligaen har været svingende. Nederlag mod Horsens IC, BC Copenhagen og Bakken Bears. Kronjyderne har dog vist, at de godt kan vinde. Holbæk-Stenhus fik ørerne i maskinen, og blev sendt retur til Sjælland med et stort nederlag. Næsten det samme skete i en af lørdagens Basketligaen-opgør.

Den her gang var det BK Amager, som blev overmandet af Randers Cimbria. Lørdagens kamp sluttede en sejr på 47 point. Stillingen, da uret sluttede, var 104-57 til Randers.

Dominans fra start til slut

Allerede fra første periode havde Randers Cimbria fuldstændig styr på kampen. De fik hurtig opbygget en stor føring, hvor trepointsskudet blev hjemmeholdets stærkeste våben. De ramte fem skud fra distancen, hvor Josh Fortune, Steven Green og Mads Bro Hansen var de succesfulde afsendere af de skud. Da de første ti minutter var gået, var stillingen 26-15 til Randers.

Dominansen blev kun større i anden periode, hvor Randers Cimbria overmandede BK Amager endnu mere, end de gjorde i første periode. Hjemmeholdet fik gang i scoringerne i feltet og mindre ude fra distancen. De stærke Randers-spillere fik lavet ti point mere i anden periode, hvilket betød, at de lavede 36 point, mens BK Amager sluttede med 16 point i perioden. Stillingen inden pausen var 62-31.

I kampens to sidste periode blev tempoet sat en smule ned i Randers-lejren. Det betød ikke, at BK Amager kom tilbage i kampen, men at Randers kunne holde kontrollen i kampen. Efter to perioder, hvor Randers fik udbygget føringen med 16 point, sluttede kampen 104-57 til Randers Cimbria.

Dobbelt topscorer

Randers Cimbria havde en del spillere, som spillede et flot kamp, og sluttede med et tocifret antal point. Men der var dog en Randers-spiller og en BK Amager-spiller, som lavede et point mere end Morten Bülow, som sluttede med 17 point.

Vin Barker Jr. og Oscar Quackenbush måtte dele titlen som kampens topscorer. De sluttede begge to kampen med 18 point i kampen.

Næste runde

Fredag den 13. er dagen, hvor begge mandskaber skal i aktion igen. Randers Cimbria skal spille mod Bears Academy. Den kamp skal spilles klokken 18:30 i Aarhus.

BK Amager får besøg af Holbæk-Stenhus. Den kamp bliver fløjtet i gang klokken 19:15 i Amagerhallen.

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.