fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

De 5 bedste NBA-spillere: Disse skal du holde øje med

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

NBA for sæsonen 2023-2024 er utrolig konkurrencepræget med mange fremtrædende spillere, der gør en fremragende indsats. Ifølge ESPN’s Top 100 NBA Player liste er der flere spillere, der er værd at holde med i denne sæson. 

Der er flere spillere i ligaen i denne sæson, som er værd at holde øje med. Ikke bare for deres points, men også for deres rolle til at lede deres hold og påvirke spillet på flere måder. Lad os se lidt nærmere på de 5 bedste NBA spillere i denne sæson for at få en bedre forståelse af deres præstationer. 

Joel Embiid – Philadelphia 76ers

På trods af en skade har Joel Embiid haft endnu en fremragende sæson, der viser hvorfor han er den regerende NBA MVP med imponerende statistikker, hvor han har demonstreret sin evne til at score. Hans gennemsnit på 35,3 point per kamp, før hans skade, viser hans værdi på banen. Embiid blev i februar opereret i hans knæ på grund af en skade i menisken. Embiid er syv gange NBA All-Star og har fem gange været medlem af All-NBA Team og er to gange NBA topscorer. 

Stephen Curry – Golden State Warriors

Curry er fortsat en af de mest fremtrædende spillere i NBA med sin utrolige evne til at skyde trepointskud. Og denne sæson er selvfølgelig ingen undtagelse, hvor han fortsætter med at sætte rekorder. Med 252 trepointskud i kun 50 kampe, bekræfter Curry sin status som en af de største skyttere nogensinde. Han er blevet udvalgt til NBA All-Star hele 10 gange og valgt til All-NBA ni gange. 

Jayson Tatum – Boston Celtics

Tatum har spillet en nøglerolle for Celtics, som anses for at være en af favoritterne til NBA-titlen. Med gennemsnitlige stats på 271,1 point, 8,6 rebounds og 4,8 assists per kamp har han vist, at han er en alsidig spiller, der kan bidrage på mange måder. Desuden er han blevet valgt til All-Star-holdet hele fire gange. 

LeBron  James – Los Angeles Lakers

James fortsætter med at imponere i sin 20.sæson, hvilket understreger hans utrolige alsidighed. Med et gennemsnit på 24,8 point, 7,2 rebounds og 7,8 assists per kamp, samt en skydeprocent på 52%, beviser James, at han stadig har masser af krudt i bøssen. Han går også under navnet ‘King James’ og er blevet udnævnt til All-Star holdet hele 20 gange og valgt til All-NBA teamet 19 gange. 

Kevin Durant – Phoenix Suns

Durant har været udfordret af skader, men på trods af det, så er han stadig blandt ligaens elite. Med gennemsnitlige stats på 28,2 point, 6,6 rebounds og 5,7 assists per kamp fortsætter Durant med at være en afgørende faktor for Suns succes. 

Ovennævnte spillere udgør ikke kun rygraden på hvert deres hold, men er altså blandt de mest spektakulære talenter i NBA. Med deres individuelle præstationer og lederegenskaber påvirker de direkte spillets udfald og deres bidrag understreger både deres individuelle værdi og placering blandt de bedste spillere i ligaen.

Skrevet af

Denne profil bruges til at skrive indlæg fra gæstebloggere, eller til at promovere artikler fra samarbejdspartnere. Indholdet er derfor ikke altid 100% rettet mod basketball.

Andre artikler med dette emne