Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

BMS Herlev sejrede i Nørrebrohallen

BMS Herlev kæmpede sig fredag aften til sejr i Nørrebrohallen, hvor BC Copenhagen blev besejret med 84-92.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

BMS Herlev begynder så småt at kravle op mod den sjovere ende af tabellen i Basketligaen.

Fredag aften kunne de på udebane i Nørrebrohallen besejre BC Copenhagen 84-92 og tilføje to point til regnskabet.

Kampen var i store træk jævnbyrdig, men det var BMS Herlev, der tog teten og var mest i kontrol af de to hold.

Nørrebrohallen var fyldt op til en god omgangs fredagsbasket fra Basketligaen, men hjemmeholdet fik ikke den sejr, de havde brug for. I stedet fik de deres tredje nederlag i streg.

Tidligere på ugen indstillede Copenhagen samarbejdet med profilen Nathan Scott, som var holdets topscorer og sågar en bejler til Fullcourt.dks seneste Team of the Month, og det var tydeligt, at Nathan Scott fredag aften ville have været til gavn for Nørrebroholdet, der haltede efter mod det talentfulde BMS-hold.

BMS Herlev var i front i det meste af kampen, men det var ikke fordi, at udeholdet spillede sit livs kamp.

Inden fjerde periode var de foran med otte point, og kort inde i kampens sidste periode bragte de sig i front med 14 point, hvilket endte med at være kampens største føring.

Derfra kunne BMS Herlev cruise til sejr. Kampen sluttede 84-92.

Kampens topscorer var Eamonn Joyce fra udeholdet og Andrew Ramirez fra hjemmeholdet hver især med 20 point. Ramirez havde dertil fem rebounds, fem assists og fire steals, mens Joyce tog ni rebounds.

Hannibal Salomon leverede en double-double med 16 point og 11 rebounds. Salomon havde derudover fem steals.

August Haas scorede 18 point for sejrsholdet.

Sejren og de to point betyder, at BMS Herlev nu ligger på sjettepladsen á point med Svendborg Rabbits på femte. Det skal siges, at Kaninerne har spillet én kamp mere end det unge BMS Herlev-hold, så Herlev kan med en sejr i næste spillerunde bevæge sig længere op i tabellen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.