Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

BK Amager styrker truppen med to amerikanere

BK Amager startede ugen med en ny træner. Onsdag har klubben præsenteret to nye spillere. Amerikanerne Darius Bell og Jordan Johnson skal trække i Amagertrøjen i næste sæson.

Billede: 1st Down Photo

I mandags offentliggjorde Fullcourt.dk, at Lars Klussmann er BK Amagers nye træner for ligaherrerne, og i dag har klubben præsenteret to nye spillere til den kommende sæson. Klubben på Amager har hentet Darius Bell og Jordan Johnson, som begge har spillet 4 år i collegebasketball.

Darius Bell er powerforward og spillede sidste sæson for University of South Carolina. På BK Amagers facebookside beskriver de Bell, som en atletisk forward, der både kan dække op under kurven, men også ude i åbent spil.

Jordan Johnson er Amagers nye shooting guard, og har spillet collegebasketball for Concordia University i Wisconsin. BK Amager beskriver ham, som en høj, atletisk og dygtig skytte. Johnson havde en god sidste sæson for Concordia University. Han spillede 25 kampe, hvor han i gennemsnit lavede 20,7 point per kamp. Han greb i snit 5,8 rebounds. Der hvor Johnson kan blive en vigtig brik for Lars Klussmann og BK Amager, er bag trepointslinjen. Han skyder 42,6 procent fra distancen, som kan vise sig at blive en god egenskab, hvis han kan tage de høje skudprocenter med over Atlanterhavet.

Næsten fuldendt holdkort

Bell og Johnson støder til resten af Amagertruppen, hvor man indtil videre kan finde 12 spillere allerede.

Andreas Højer, Andreas Meilby, Andreas Tønsberg, August Bonde Stürup, Jack Gjelding, Jesper Stendersø, Linus Grøn, Magnus Bjørnå, Niki Tamjidi, Oscar Quackenbush, Tómas Atli Bjarkason og Victor Blicher.

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.