Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

BC nærmer sig top seks: Copenhagen besejrede BK Amager efter god tredje periode

To af landets basketballhold fra Københavns-området mødte hinanden lørdag eftermiddag. BC Copenhagen mødte BK Amager i kamp, hvor BC løb med sejren. Kampen sluttede 96-82.

Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

BC Copenhagen mødte BK Amager i lørdagens opgør i Basketligaen. Det blev en kamp, hvor BK Amager viste sig frem, men BC Copenhagen var bedst, da det var vigtigt. Holdet fra Nørrebro vandt kampen med 14 point. Der stod 96-82 på tavlen, da der var gået 40 minutter med basketball i Nørrebrohallen.

BK Amager fulgte godt med

Selvom BC Copenhagen gik ind til kampen som favoritter, så ville BK Amager ikke lade dem vinde uden kamp til stregen. I første periode var det hjemmeholdet, der kom bedst fra land. Det fik BK Amager dog vendt om i anden periode. De indhentede en stor del af den føring, som BC havde opbygget.

I tredje periode satte BC Copenhagen dog kniven ind. De stak meget fra BK Amager, hvilket betød, at BC Copenhagen havde en føring på 17 point inden kampens sidste periode.

BK Amager fik rettet lidt op på resultatet i sidste periode, men ikke nok til at ændre på kampens udfald. BC Copenhagen vandt kampen med 96-82.

Dobbelt Amager double-double

Der var to spillere med ekstra flotte statistikker efter kampen. Tomas Alti Bjarkason, der længe har været ud med en skade, spillede en flot kamp. Han sluttede kampen med 14 point og 11 rebounds. Han blev dog overgået af en af sine medspillere. For Andrew Sims sluttede med 30 point og 10 rebounds. Med de flotte statistikker var der to Amager-spillere, som sluttede kampen med en double-double.

Næste runde

BK Amager får endnu en svær modstander i deres næste opgør. De for besøg af Svendborg Rabbits. Den kamp skal spilles den 15. februar klokken 19:15.

Kampen mod BK Amager var BC Copenhagen sidste kamp i grundspillet. Lige nu ligger de på femtepladsen i ligaen. Deres kamp om placering i top seks kan blive afgjort søndag eftermiddag, hvor Randers Cimbria og Værløse Blue Hawks skal møde hinanden. Den kamp skal Værløse Blue Hawks vinde, samt de resterende af deres to kamp. Hvis Værløse taber kampen i aften eller en af de to andre kamp, så slutter BC Copenhagen i top seks.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.