fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

3 tips hvis du overvejer at købe basketball kurv

[avatar user=”Lau” /]

En basketball kurv i indkørslen kan måske ikke gøre dig til Stephen Curry, men så har du i hvert fald muligheden for at øve dig!

Når foråret er på vej, er det tid til at komme udenfor igen og øve dine moves. Med en basketball kurv derhjemme, kan du og dine venner spille hele dagen og aftenen. Så er du klar til kamp og træning, når det gælder.

Er du eller dine forældre på udkig efter en basketball kurv, men er du i tvivl om, hvilken du skal købe? I denne guide får du et par tips til at vælge den rigtige basketball kurv.

 

  1. Basketball kurv eller basketball stander?

Det vigtigste at beslutte er, om det skal være en basketball kurv med plade eller en mobil basketball stander.

Har du god plads i carporten med mulighed for at sætte et stativ fast, kan en basketball kurv med plade være en god ide. Her monterer du et udhæng på din carport og sætter en plade med kurv på den. Det giver en stabil kurv, som du kan dunke på, hvis du altså køber en dunkekurv. Men sørg for, at der er plads til at lande under kurven. Du må ikke montere pladen, så der ikke er plads til at lande under.

Er der ikke plads til at montere en plade, er en mobil basketball stander et godt valg. De er populære og ses i indkørsler landet over. Fordelene er flere, de kan sættes op hvor som helst, i indkørslen eller endda på den stille villavej. De kan flyttes ud og ind efter behov og gemmes væk om vinteren. Ulempen er, at de ikke er lige stabile, og skal der dunkes på dem, skal du op i en ret dyr prisklasse.

 

  1. Grav ned hvis du kan

Mobile basketball standere er super populære og bruges også i dag til mange streetbasket turneringer. Men de billige modeller er ikke lige stabile, som man kunne ønske sig. De ryster, når bolden rammer og de kan ikke tåle dunk.

Har du mulighed for det og budget til det, så er det en god ide at grave standeren ned. Basketball standere, der skal graves ned, kaldes også basketball systemer, og er typisk det man vil købe, hvis det skal tåle spil i en fritidsklub eller hvis man er flere, der deles om det. Det holder bare bedre. Husk en ordentlig dunkekurv!

 

  1. Dunkekurv, dunkekurv, dunkekurv

Det kan ikke siges nok gange: Køb en dunkekurv hvis du kan. Det er ikke kun fordi alle kan lide at dunke, men også fordi en dunkekurv aflaster bagpladen på din basketball stander. Med en dunkekurv ledes kraften fra kurven nemlig bedre væk fra pladen.

Der er mange basketballplader, der er gået i stykker, fordi nogen har dunket på dem. Det er nemlig sjældent kurven, der går i stykker, men pladen den sidder på. Det gælder især, hvis pladen er lavet af hård plast eller andre porøse materialer.

En dunkekurv er lidt dyrere, men er alle pengene værd, og giver simpelthen en bedre oplevelse.

 

Om forfatteren

Erik Haalo Hamre har spillet basketball i 20 år og driver site BBallzone.dk, hvor han blandt andet tester basketball udstyr og rådgiver om køb.

Skrevet af

Denne profil bruges til at skrive indlæg fra gæstebloggere, eller til at promovere artikler fra samarbejdspartnere. Indholdet er derfor ikke altid 100% rettet mod basketball.

Andre artikler med dette emne